Flere erhvervsledere har muligvis fået kaffen galt i halsen ved læsningen af dagbladets Børsens leder mandag.
Her hylder chefredaktør Bjarne Corydon nemlig et af sin gamle, og nu afdøde, partifælle Svend Aukens principper om at “forureneren betaler” i omtalen af regeringens klimaudspil fra sidste uge.
Og den hyldest går stik imod hvad anbefalingerne lyder fra såvel Dansk Industri som Dansk Erhverv, når det gælder finansieringen af den grønne omstilling.
– Sidste uges klimahandlingsplan ligner en omvendt Auken: Forureneren betaler ikke. I stedet må velfærden holde for. Initiativerne skal tilsyneladende finansieres af omtrent 1 mia. kr. fra det økonomiske råderum, skriver Bjarne Corydon i lederen.
Den kritik drysser muligvis ekstra salt i såret på klimaminister Dan Jørgensen (S), som var Svend Aukens protegé og som i selvsamme Børsen onsdag aflivede CO2-afgiften i så hårde vendinger, at de ikke levnede meget plads til, at den kan blive introduceret senere. Udmeldingen var dog ikke den store overraskelse, idet Dan Jørgensen lagde afstand til Klimarådets forslag om CO2-afgift, så snart den blev præsenteret.
Udover at lade det mest effektive økonomiske instrument blive i skuffen, er det klimamæssige resultat af regeringens udspil sidste uge desuden temmelig magert, mener Bjarne Corydon. Han henviser til, at Klimaudspillet kun finder en reduktion på to ud af de i alt cirka 19 ton drivhusgasudledninger, der er behov for i 2030.
Prisen for det er lidt over 16 mia. kr. frem til 2030, som ifølge udspillet skal findes via reserver, puljer, omprioriteringer og “håndteres i den overordnede tilrettelæggelse af finans- og udgiftspolitikken”.
Den model lyder, ifølge Corydon, som “en fest med gratis grønne gaver”. I stedet bakker han op om CO2-afgifter og behovet for at tale ærligt om klimakampens pris med befolkningen, selvom det netop under en coronakrise, hvor erhvervslivet er i knæ, ikke er tiden til at pålægge erhvervslivet nye byrder.
– Det ville være en ærlig sag, hvis coronakrisen blev brugt til at lægge kortene på bordet. Men at sige ja til klimamålene og nej til de nødvendige virkemidler fremstår som kalkuleret hykleri, skriver Bjarne Corydon.
Ifølge ham er løsningen at lade afgifts- og skattelettelser blive afløst af CO2-afgiften, når krisen er drevet over. Så kan hullet i statskassen lukkes samtidig med, at man sikrer “den billigst mulige klimaomstilling med forsvarligt varsel”.
Trods opbakning til en stigende CO2-afgift som i 2030 skal lande på 1500 kr. per udledt ton CO2 fra Klimarådet, diverse økonomer, tænketanke og nu også erhvervslivets egen avis, har ideen dog mødt strid modvind fra erhvervslivets tungeste organisationer.
Ifølge DI, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer samt Dansk Metal vil forslaget om en CO2-afgift resultere i udflytning af virksomheder, og dermed arbejdspladser, til andre lande. Den er nemlig udtryk for en kraftig stigning fra det nuværende niveau på omkring 170 kr. per ton.
Samtidig eksporterer forslaget blot CO2-udledningerne til andre lande, hvor produktionen måske endda er endnu mere CO2-intensiv, frem for at gøre en reel forskel for den globale udledning, lyder kritikken.
Som et plaster på såret, foreslår Klimarådet, at der indføres et fradrag til virksomheder, som betaler CO2-afgift. Men den model tror man ikke på i DI og Dansk Erhverv.
– Det er særdeles usikkert, om Danmark vil kunne få godkendt så omfattende danske særhensyn i form af kompensationstiltag, som Klimarådets hovedanbefalinger kræver. Den usikkerhed vil sætte sig i danske virksomheder og kan blive en hæmsko for investeringer i den grønne omstilling, har DI-direktør Lars Sandahl Sørensen tidligere udtalt i en pressemeddelelse.
