“Det at vi har haft en global pandemi har forstærket forbrugernes behov for at forbruge bæredygtigt”.
Sådan opsummerer Maya Joensen, Senior Client Director i Kantar Gallup, en af læringerne om danske forbrugere i Trendrapport 2021-2022, som Julia Lahme, direktør i Lahme Kommunikation, står bag.
Den tendens inkluderer stigende forbrugerkrav til viden om, hvordan, hvor og under hvilke vilkår produkterne er produceret.
Og den politiske forbrugers tilbagevenden er en af de stærke forbrugertendenser Julia Lahme fremhæver.
– Vi talte meget om den politiske forbruger, dengang økologi var en trend. Men nu er økologi og klimabevidsthed et etableret livsvalg og et vilkår for mange, siger Julia Lahme.
Coronapandemien har dog været med til at gøre bæredygtigt forbrug mere altfavnende end at undgå pesticider og købe årstidens grønt.
– Når vi oplever det ydre pres som coronapandemien repræsenterer, reagerer vi ved at lave tydeligere valg i vores forbrug. Vi støtter fx danske butikker og lokale cafeer. På Facebook skriver folk ikke, at de har shoppet et bestemt sted, men har de har støttet en lokal forretningsdrivende, siger Julia Lahme.
En undersøgelse blandt 909 forbrugere, som hun gennemførte under nedlukningen af Danmark i marts viste, at mere end 60 pct. var bevidste om at bruge deres penge på en måde, der gavner de lokale forretninger, og brands de har et værdisammenfald med.
Det ansvar mange føler, at de selv har været med til at tage, forventer de også af virksomheder, mener Julia Lahme.
– Vi stiller øgede krav til virksomhederne og til deres ageren i en krisetid, siger hun med henvisning til den shitstorm der ramte visse virksomheder, som tidligt i coronakrisen fyrede personale og ikke ville betale husleje, mens mange andre virksomheder omvendt har fået positiv omtale for at producere værnemidler og betale pengene fra regeringens hjælpepakker tilbage, da regnskaberne så bedre ud end forventet.
Den øgede bevidsthed om vores egen og om virksomhedernes ansvar kan desuden være med til at gavne klimakampen, vurderer Julia Lahme, som i rapporten peger på de fire faktorer, som understøtter det:
1. Selvom såvel friheden, forbruget og for nogle de økonomiske muligheder bliver indskrænket, er det ikke verdens undergang.
2. Individuelle handlinger er ikke nok. Vi må stå sammen for at skabe forandringer.
3. Vi stoler på videnskaben.
4. Det har effekt at stille krav til virksomheder.
Hvordan har coronapandemien lært os at stå mere sammen?
– Det er gået op for os, at vi ikke er afsondret fra hinanden. Det er kernen i den nye måde at tænke den politiske forbruger og bæredygtighed på. Når en masse mennesker går går til demonstration eller festival og smitten spreder sig, så går det ud over mig. Hvis virksomheder ikke agerer ansvarligt, kan det også gå direkte ud over mig som medarbejder eller bekendt til nogle af dem som afskediges eller ikke arbejder under sikre forhold.
Samtidig har coronapandemien jo adskilt os fra hinanden og indsnævret vores sociale cirkler, peger det ikke i modsatte retning?
– Når vi tager et stort individuelt ansvar ved at isolere os og holde afstand, tager vi samtidig et kollektivt ansvar. Så vi er koncentreret om den lille cirkel i vores nære liv, men den er aldrig afskåret fra den store cirkel forstået som resten af samfundet. Det giver en splittelse, men vigtig læring i forhold til fx klimadagsordenen. Mange frygtede, at vi klima og bæredygtighed ville forsvinde på grund af corona, men det er røget højere op på dagsordenen viser vores analyser, som vi har fået bekræftet af Kantar Gallup, siger Julia Lahme.
Tror du, at coronakrisen vil gøre os mere betalingsvillige i forhold til bæredygtighed, hvis det vokser i betydning for os?
– Der vil altid være nogen, som stritter imod at betale mere, ligesom nogle har holdt konfirmationer og andre store sammenkomster under coronapandemien. Men vi har lært, at den måde vi agerer på har stor indflydelse, og at vi kan ændre vores forbrug og vaner meget hurtigt, hvis vi forstår hvorfor.
Hele Trendrapport 2021-2022 kan læses mod betaling her.
