”Inget jäkla virus ska knäcka oss”. Sådan lyder den norske hotelejer Petter Stordalens kampråb i den svenske erhvervsavis DI.se.
Han overtog rejseselskabet Spies sidste år og ejer derudover blandt andet Nordic Choice Hotels med over 200 hoteller og 17.000 ansatte. Kæden tæller også Villa Copenhagen, der skulle være åbnet 1. april i en total ombygget og gennemrenoveret udgave af Københavns gamle postcentral ved Hovedbanegården.
Men corona-krisen har lukket ned for alle rejseaktiviteter, og nu er 7.500 medarbejdere hjemsendt ligesom Stordalen selv udtaler, at branchen står “på kanten af afgrunden“.
For Villa Copenhagen betyder corona-krisen indtil videre, at åbningen er udsat til maj. Hotellet slår sig op på “bæredygtig luksus“, som hoteldirektør Peter Høgh Pedersen fortalte Sustain Report om sidste år. Indtil videre har det fem-stjernede hotel krævet en investering på 1,5 mia. kr.
Peter Høgh Pedersen tror først på et mere “normaliseret marked” i 2021, fortæller han i et skriftligt svar.
– COVID-19-situationen har store konsekvenser for vores forberedelse og tidsplan. Vi havde planlagt at åbne Villa Copenhagen den 1. april, men det har vi måttet skyde til den 14. maj under de nuværende omstændigheder.
– Vi har måttet justere vores organisation og bremse vores forberedelser og fremdrift både driftsmæssigt og kommercielt. Vores bæredygtige profil er uændret og vi arbejder videre med vores SDG-strategi som en vigtigt del af vores virksomhedskultur.
Forventer du, at rejselysten – og gæsternes fokus på bæredygtighed – kommer tilbage – og har du et bud på hvornår?
– Meget afhænger af de generelle restriktioner, som er dikteret af vores myndigheder og for Københavns vedkommende er også den internationale situation meget afgørende for, hvornår man kan forvente rejselysten er tilbage.
– Dernæst afhænger fremtiden jo også af, i hvor stort omfang den økonomiske krise bliver forværret eller trækker ud. Mit gæt er at 2020 ikke bliver “normaliseret” men at 2021 vil vise bedring mod en normalisering i vores market. Jeg tror absolut ikke at gæsternes eller vores fokus og krav om bæredygtighed aftager pga. den nuværende situation.
Forsiden lige nu:

De unge vil se handling på klima og står af på grådige virksomheder
Tilliden til, at virksomhederne spiller en positiv rolle er på få år dalet markant i aldersgruppen 20-40 år, viser årlig survey fra Deloitte.

CBS-professor frygter EU-regler fører til skuespil mellem virksomheder
Det ny EU-direktiv, Corporate Sustainable Reporting Directive (CSRD) forventes vedtaget i løbet af sommeren. Og det er langt mere omfattende end mange tror.

Drop nu alt det hype om bæredygtighedsledelse
Arbejdet med bæredygtighed skal være forankret i lovgivning og anerkendte standarder. Alt for ofte ansætter man managers med helt uklare mandater, så ender det i aktivisme, som mest er vinduespynt, mener Thue Birk Svenningsen.
Seneste artikler:

Modeindustrien skal rykke sig på data, transparens og sporbarhed
De unge, der bærer bæredygtighed: Rasmus Stærk Just leder CSR-afdelingen i DK Company med en holistisk tilgang til bæredygtighed

To nye forskningsprojekter skal medvirke til bæredygtig energiudvikling
European Energy har fået forskningsmidler til at at udvikle bæredygtigt flybrændstof og digital styring af solparker

Nu kan kunstnere også måle deres CO2-aftryk
Statens Kunstfond stiller en CO2-beregner til rådighed for kunst- og kulturbranchen, som skal hjælpe med at gøre branchen grønnere.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
