Connect with us

Hi, what are you looking for?

Sustain ReportSustain Report

Nyheder

Concito vinder prestigefyldt miljøpris

Tænketanken hyldes for potentiale til at kunne “ændre adfærd i Norden”.

Tirsdag aften afholdt Nordisk Råd uddelingen for sin miljøpris 2021 ved et arrangement i Skuespilhuset i København.

Vinderen blev den danske tænketank Concito, der vandt for udviklingen af sit værktøj ‘Den Store Klimadatabase‘, der udregner klimaaftryk for 500 af de mest almindelige fødevarer i Danmark.

– Verdens fødevareproduktion står for rundt regnet en fjerdedel af udledningen af drivhusgasser. Adgang til viden om en fødevares CO2-aftryk er derfor en afgørende faktor for at skubbe både produktionen og forbruget på fødevareområdet i en mere bæredygtig retning, lød det i juryens motivation.

Dermed passede Concitos værktøj ind i årets tema for Nordisk Råds miljøpris, der netop handlede om “initiativer, der kan bidrage til udviklingen af bæredygtige fødevaresystemer.”

Den store database

Concitos værktøj ‘Den Store Klimadatabase’ så dagens lys i februar 2021, og tænketanken har selv meldt ud, at værktøjet er tiltænkt at inspirere og guide.

– I første omgang er det primære formål med klimadatabasen at guide professionelle madaktører og forbrugere i retning af de fødevaretyper og måltider, der generelt set har det laveste klimaaftryk, skriver Concito om værktøjet.

Blandt andre har det Salling-ejede Netto med afsæt i databasen udviklet et klimamærke, som lige nu testes i udvalgte butikker, og som har til hensigt at pilotteste, hvad detailkæden håber kan blive en national mærkningsordning.

Læs også: Netto tester klimamærke, der skal gøre det nemmere at vælge varer med lavt klimatryk

– Det er ikke nogen hemmelighed, at der ikke er super mange mærker, som alle forbrugere nogenlunde ved, hvad betyder, foruden nøglehulsmærket og økomærket. Det er klart, at vi gerne så, at et klimamærke kunne få samme status, fortalte strategichef Nikolaj Holm Hansen til Sustain Report i forbindelse med lanceringen af mærkningen i maj.

Potentiale til at ændre fødevarevaner i Norden

Men Concitos database har altså ifølge Nordisk Råd potentiale til at kunne bruges ikke kun af detailhandlen, men også af både myndigheder og borgere, ikke mindst fordi den ligger offentligt tilgængelig online.

– Når man kender en fødevares CO2-aftryk, kan man som forbruger aktivt tage stilling til, om man ønsker at anvende den i sin husholdning. Denne viden vil – forhåbentligt – resultere i et mindre klimabelastende fødevareforbrug, begrundede juryen sit valg.

Med databasen mener juryen, at Concito har potentiale for at skabe grundlag for et mere bæredygtigt fødevareforbrug i Norden.

Læs også: Landbrugsforliget burde satse på kendte teknologier, mener Concito

– Verdens fødevareproduktion står for rundt regnet en fjerdedel af udledningen af drivhusgasser. Adgang til viden om en fødevares CO2-aftryk er derfor en afgørende faktor for at skubbe både produktionen og forbruget på fødevareområdet i en mere bæredygtig retning, lød det.

Nordisk Råd uddeler hvert år fem priser, nemlig litteraturprisen, filmprisen, musikprisen, miljøprisen og børne- og ungdomslitteraturprisen. Vinderen modtager prisstatuetten ‘Nordlys’ og 300.000 kroner.

Miljøprisen har været uddelt siden 1995.

Tidligere vindere af Nordisk Råds Miljøpris, seneste fem år
2020: Jens-Kjeld Jensen, Færøerne
2019: Greta Thunberg, Sverige
2018: Naturressourcerådet i Attu, Grønland
2017: RePack, Finland
2016: Too Good To Go, Danmark
Kilde: Nordisk Råd

Forsiden lige nu:

Et kilo status på verdensmålene, tak

Steen Hildebrandt har føjet endnu en bog til sit imponerende forfatterværk. Bogen gør status over verdensmålenes udvikling i Danmark, nu hvor vi er halvvejs mod 2030. Desværre er vi ikke halvvejs i mål, men vi kan nå i mål, hvis vi er villige til at tage verdensmålene seriøst.

Seneste artikler:

Skævvredne data gør os mindre robuste over for klimaforandringer

Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.