Hvis det var billigere, ville langt størstedelen af boligejere gladeligt renovere deres hjem, for at gøre dem mere energieffektive.
Det viser en ny rapport fra Cambridge Econometrics, som er blevet udarbejdet for isoleringsproducenten Rockwool.
– Det er måske en kliché, men det er stadig sandt – den billigste, reneste og sikreste energi er den, vi ikke bruger, lyder det i rapporten fra Rockwools CEO Jens Birgersson.
Men den absolut største faktor, der i dag holder boligejerne tilbage, er hverken covid-19 eller usikkerheden og besværet ved lange byggeprojekter på matriklen – men derimod kroner og ører, viser rapporten.
COP26-tema
Rapporten udkom torsdag, som også var dagen, hvor temaet på COP26-konferencen var ‘byer, regioner og byggeri’.
– Accelereret handling i byggerisektoren, drevet af subnationale ledere, er vitalt for både afbødning af CO2-udledning og for at støtte modstandsdygtige miljøer, lyder det i det officielle program for COP26.
Læs også: Novozymes-topchef: – Jeg rejser fra COP26 med forsigtig optimisme
For bygninger har ansvaret for 36 procent af al CO2-udledning alene i EU, og i USA står bygninger for 40 procent. Det indikerer, at området er vigtigt at, påpeger direktøren for Rockwool.
– Globale ledere bør huske, at idéer er billigere, men energi er dyrt. Hvis vi prioriterer renovation, sender vi et klart signal om, at vi investerer i folks fremtid og vores planet. Og, at den vindende opskrift er, at vi handler nu, lyder det fra Jens Birgersson.
Faktisk ville hele 79 procent gerne renovere deres hjem med henblik på at energieffektivisere dem, mens 73 procent mener, at forbedringer bør være obligatoriske, viser rapporten.
Resultaterne er baseret på 14.000 adspurgte personer i Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien, Polen, Storbritannien og USA.
– Penge er ikke problemet. Mens der altid vil være debat om omkostningerne ved klimatiltag – og forhåbentlig også om omkostninger ved mangel på tiltag – så er det et faktum, at der er rigeligt med penge tilgængeligt til bygningsrenoveringer og grønne investeringer, lyder det fra Jens Birgersson.
Materialer skal genbruges
Men ét er den enkelte private boligejer – ét andet er, når store byggeprojekter søsættes, og gamle og mindre energieffektive huse rives ned til fordel for nye.
For når det kommer til nybyg, peger rapporten på, at der skal rykkes på den bæredygtige agenda. Og mange gange vil renovering kunne svare sig frem for nybyg.
Læs også: Fondsmillioner til forskning i cirkulært byggeri
I oktober udgav Danmarks Tekniske Universitet en rapport, hvori man anbefalede, at byggesektorens aktører samarbejder om at skalere cirkulært byggeri og at igangsætte store testprojekter.
– Direkte genbrug af byggekomponenter vil betyde et mindre træk på naturressourcer til produktion af nye materialer. Samtidig bevarer og udnytter det de ressourcer, som allerede er i det eksisterende byggeri, lød det fra Lisbeth M. Ottosen, professor og sektionsleder i Materialer og Holdbarhed på DTU Byg i en pressemeddelelse.
Hun tilføjede:
– Og gevinsten er større, jo højere niveau vi genanvender materialerne på, for eksempel ved at renovere byggeri eller genanvende hele moduler i nye bygninger.
Energieffektivisering kan redde liv
Ifølge data fra Eurostat var 96,5 millioner mennesker alene i EU i risiko for at havne i fattigdom eller social eksklusion i 2020.
I USA har Energiministeriet estimeret, at opvarmning i denne vinter vil stige med omkring 30 procent i snit, sammenlignet med sidste år.
Rapporten fra Rockwool understreger, at de stigende gaspriser er med til at forværre problemet med fattigdom, da det alt sammen tærer af husholdningernes overskud. I EU vil det særligt ramme lande som Polen, Rumænien og Slovenien.
– Bygningsrenovering kan bogstavelig talt isolere folk fra høje energipriser, lyder det fra Rockwools Jens Birgersson.
Forsiden lige nu:

PensionDanmark planlægger også for planter og dyr, når de bygger nyt
Strategien kom på plads i 2022, og nu kommer Pension Danmark som det første selskab herhjemme med en rapport om deres aftryk på biodiversitet.

Nordisk rapport anbefaler stærkere regulering og et opgør med vækst-ideologien
Gennemgang af videnskabelige artikler viser, at der ikke findes eksempler på reel afkobling af økonomisk vækst fra den uholdbare miljø- og klimabelastning og overtræk på jordens ressourcer.

Uden den indre balance kan vi ikke skabe mere bæredygtige løsninger
PODCAST: Mange ledere famler, når de skal tage livsbalancen alvorligt, siger Louise Sparf til Steffen Max Høgh i denne udgave af Bæredygtig Business.
Seneste artikler:

PFA Pension henter særlig rådgiver til at dirigere strategi og bæredygtighed
Tidligere særlig rådgiver i S-regeringen og afdelingsdirektør i Nykredit Karl Kjær Bang bliver ny chef for bæredygtighed, public affairs og strategi hos PFA Pension.

Halvdelen af forskningsreserven skal gå til grøn omstilling
Et bredt flertal i Folketinget er enige om at fordele 3,6 mia. kr. til dansk forskning. Næsten halvdelen går til forskning i den grønne omstilling.

-Kvinder skal finde deres indre Pippi frem
FEMININ FORTROP. Bæredygtighedschef Camilla Dyring var med, før byggebranchen overhovedet havde ord for bæredygtighed. Siden da har hun været med til at slå hul på den bæredygtige udvikling – både i byggeriet og indad til i virksomheder.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
