I 2030 vil hotelkæden Sinatur være CO2-positive og 100 procent affaldsfrie.
Ambitiøse mål, som de allerede er godt på vej mod med et økologisk sølvmærke i baglommen, strøm fra solceller i stikkontakterne og bæredygtighed i alle beslutninger, de træffer.
Det er hårdt og omkostningsrigt.
Men det er også en god forretning, fortæller talsperson og direktør på et af de seks hoteller i kæden, Kari Brandsgård.
De tror på, at de særligt i fremtiden bliver valgt til i endnu højere grad pga. bæredygtigheden – og at det er den vej, som alle virksomheder burde gå.
– Vores hoteller ligger fantastisk i naturen, og når man arbejder i naturen hver eneste dag, så bliver man ydmyg og respektfuld, siger Kari Brandsgård.
Alle seks hoteller i Sinatur-kæden arbejder under strenge bæredygtige principper, men selvom de hver dag føler, at de gør en forskel, ved de godt, at der skal løftes i fællesskab, hvis det skal give mening.
– Vi er nødt til at stå sammen og løfte i partnerskaber, fordi vi er en lille hotelkæde, så vi kan jo ikke flytte det her alene. Men vi kan inspirere og motivere hinanden i branchen, siger hun og fortsætter:
– Det er jo den forståelse, vi skal have, og det starter med os selv. Vi kan være helt enige om, at der er flere lande i verden, der burde gøre meget mere. Men hvis ikke vi starter med os selv, kan vi hvert fald ikke være bekendt at italesætte det, som andre ikke burde gøre, siger hun.
Fuldstændig affaldsfrie om 11 år
En af de mest ambitiøse målsætninger, som Sinatur har, er at blive 100 procent affaldsfrie i 2030.
De ved godt, at det er et højt krav at stille til både dem selv og deres omgivelser, men det er ikke urealistisk i forhold til, hvor de allerede er.
– Lige nu har vi en genanvendelsesprocent på vores affald på 69 procent. Det er vi virkelig stolte af, for vi er jo storproducenter af affald med alt, hvad vi får leveret hjem i emballager, siger Kari Brandsgård.
Hvert enkelt af deres hoteller sorterer deres affald i ti forskellige fragmenter, men Sinatur ved også, at hvis de skal blive helt frie, kræver det samarbejde og dialog.
– Vi har taget fat i alle vores leverandører og informeret dem om, at hvis deres emballage ikke kan indgå og genanvendes i de fragmenter, vi sorterer i, må de tage emballagen med retur.
Det er f.eks. sket med deres lokale fiskehandler, der afleverer fisk i de såkaldte ”flamingokasser”.
De er lavet af polystyren, og det kan renovationsfirmaet ikke håndtere. Derfor har de bedt leverandøren om at tage kasserne med tilbage.
Og det er kun blevet mødt positivt.
– Vi oplever, at vores leverandører er rigtig positive. De vil meget gerne, men de er også lidt overraskede, fordi de ikke har fået sådanne krav før. Så vi har en rigtig fin dialog, og i flere tilfælde har vi sat vores renovationsfirma sammen med vores producenter, så de får en forståelse for hinanden, siger hun.
Men Kari Brandsgård mener også, at det netop kræver et øget pres på producenterne, så produktionsmetoderne kan ændre sig.
– Vi er nødt til at lægge pres på producenterne, så de også producerer mere simpelt – så det ikke er så komplekst og i så mange fragmenter.
Men det går heldigvis fremad, fortæller de. Sinatur har sorteret deres affald siden 1995, og her er der sket betydelige forskelle i den rigtige retning.
– For fem år siden skulle vi betale for at komme af med vores pap. Nu får vi penge for det.
Rasende og chokeret på Folkemødet
Sinatur er bidt af at gøre en forskel – og på flere områder ser de sig som førende i branchen, da de har haft bæredygtighed under neglene i så mange år.
Derfor tog de chancen for at skabe endnu mere opmærksomhed om bæredygtige hotelkæder på Folkemødet for tre år siden. Her blev de dog ganske overrasket.
– Da vi for første gang lavede en ’pop up’-restaurant på Folkemødet, var vi alle sammen i chok, siger Kari Brandsgård og uddyber:
– Alt affald skulle smides ud i den samme container. Alt. Der bliver produceret 40 tons affald under Folkemødet, som bliver brændt.
Kari Brandsgård ved godt, at det er virkeligheden mange steder. Derfor forsøgte hun at indgå i dialog med Folkemødet om affaldssorteringen under festivalen.
– Jeg har spurgt Folkemødet siden sidst år, hvilke fragmenter vi skal sortere i, for det betyder jo meget for vores affaldshåndtering. Men det var først fem dage, før det startede, at jeg fik svar på, at vi kunne sortere pap, flasker og så røg resten i småt brændbart. Det, synes vi ikke, var særlig ambitiøst, siger hun.
Derfor mente Kari Brandsgård, at de måtte gå længere for at påvirke i den rigtige retning.
– I år arrangerede vi for første gang vores egne politiske debatter. Fordi vi var simpelthen så rasende over det, og vi mener, at man bliver nødt til at tage det her seriøst, siger hun og fortsætter:
– Hvis vi snakker bæredygtighed, skulle vi jo heller ikke holde Folkemødet på en ø. Det er jo hjernedødt, når man kigger på, hvad vi sejler og kører over af grej.
Sinatur har et godt samarbejde med den politiske festival, men derfor mener hun alligevel godt, at man må stille sig kritisk overfor nogle af de valg, der bliver truffet.
– Jeg har diskuteret meget med Foreningen Folkemødet om deres samarbejde med Carlsberg. Vi har jo Svaneke Bryghus på øen, som har lækker økologisk øl. Det skal ikke sejles, for det er lokalt. Der er også bornholmer-most med dejlig dansk frugt. Det giver mere mening, siger hun.
Vi vil gerne være CO2-positive
Kari Brandsgård vender ofte tilbage til, at man selv må yde sit til bæredygtigheden, hvis man vil stille sig kritisk overfor, hvordan tingene bliver gjort i dag.
Det gør de også – og det kræver et stort arbejde.
– Vi skal tænke os om i alt, hvad vi gør. Når vi laver indkøb, tænker vi på, hvor lang holdbarhed tingene har, og vi tænker i lange løsninger. Vi køber ikke det billigste, som skal skiftes om fem år, for det er ikke særlig bæredygtigt, siger hun.
Og når man er en hotelkæde, stiller det ekstra store krav.
– Det er selvfølgelig en balancegang, fordi der er også hård slitage, for vi har jo mange gæster igennem, og det skal hele tiden være pænt og indbydende. Så man skal være bevidst om at købe nogle ordentlige ting ind – og selvfølgelig produkter der er certificeret og produceret af bæredygtige materialer, siger hun.
Det betyder også, at det bliver dyrere for Sinatur at renovere værelserne. Men det er en omkostning, de gerne tager.
Men det er ikke kun i indretningen af værelserne, at de må tænke bæredygtighed ind.
– Vi har vores egen vindmølle og solcelleanlæg, og så har vi vores eget flisfyr. For vi vil gerne være CO2-positive. I dag er vi CO2-neutrale, men vi vil gerne producere mere energi, end vi selv forbruger, siger hun.
Det er ikke bæredygtigheden, der booker værelser
For nylig vandt Sinatur det økologiske spisemærke i sølv, som betyder, at de har 60 procent økologiske råvarer.
– Det var helt fantastisk at få det, for vi har arbejdet så hårdt for det. Vi gjorde det faktisk på 2,5 måned, fordi vi ville bare have det på Folkemødet. Så hatten af for vores køkkenchefer, for det stiller virkelig store krav til dem, siger hun.
Med 60 procent økologiske råvarer kommer der også en stor omkostning. Og generelt er det dyrt at ville have bæredygtighed i alle beslutninger, man træffer.
– Jo, det er dyrt, og en af vores helt store poster er netop vores indkøb af fødevarer og drikkevarer. Men det giver også en tilfredsstillelse for os medarbejdere hver eneste dag. Og så tror vi på, at vi på den lange bane højere grad vil blive valgt til pga. det, siger hun.
Derfor håber de også, at det på et tidspunkt vil blive belønnet at være særligt grønne.
– Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvornår det bliver et krav i offentlige indkøb, at man har en grøn profil. For vi er nogle virksomheder, der investerer rigtig meget tid og penge i det her. Her synes jeg, at det offentlige indkøb har en forpligtelse til at tilgodese de virksomheder, der går ind og tager ansvar, siger hun og fortsætter:
– Vi er heldigvis så privilegeret, at vi har nogle ejere, der bakker op om det. Har man en kapitalfond i ryggen, der bare skal have størst mulig bundlinje, fik man ikke lov til at gøre det her, siger hun.
For Sinatur er ikke der, hvor det er bæredygtigheden, der booker hotelværelser. Det er stadig kun kvaliteten for kunderne, der hovedsageligt er erhvervslivet. Men hun tror, at det kommer nu med det generelle øgede fokus.
– Vi er ikke derhenne nu, hvor gæsterne vælger os pga. vores grønne profil. Men jeg tror faktisk, at det kommer nu, siger Kari Brandsgård.
