Efter en længere proces med at udarbejde universitetets første klimastrategi, godkendte Aarhus Universitets bestyrelse tidligere i år den nye strategi, der løber frem til 2025.
Nu er den endelige version offentliggjort med en nærmere beskrivelse af, hvordan AU vil nå i mål med de grønne ambitioner.
Det overordnede mål i strategien er, at AU vil reducere sit klimaaftryk med 35 procent i 2025 og med 57 procent i 2030, begge i forhold til 2018. I 2040 skal universitetet efter planen være klimaneutral.
– Aarhus Universitets største bidrag i kampen mod klimaforandringer er naturligvis at frembringe viden og skabe fundamentet for nye løsninger gennem vores uddannelser og forskning, siger bestyrelsesformand Connie Hedegaard.
Men universitetet har også et selvstændigt ansvar som en stor institution og daglig arbejdsplads for tusinder af studerende og medarbejdere, understreger hun:
– Med strategiens ganske ambitiøse mål og delmål er der nu sat en ramme, som så skal udfyldes og konkretiseres gennem en handlingsplan. Og tag ikke fejl. På papiret ser målene enkle ud, men det vil kræve omstilling og ændrede vaner overalt i organisationen at nå dem. På den anden side: Hvis ikke et universitet som AU kan, hvem kan så?
Fire indsatsområder
Med strategien har AU fokuseret på at fremme klimavenlige alternativer. Det ses blandt andet ved tiltag som, at AU vil “gøre det mere attraktivt for medarbejdere og studerende at anvende virtuelle mødelokaler” og vil “fremme en klimavenlige adfærd hos studerende og medarbejdere for at reducere forbruget”.
Transport er ét af i alt fire indsatsområder i strategien, der desuden tæller campus, indkøb og affald. Campus, transport og indkøb er de områder, hvor universitetet forventer det største potentiale for at reducere klimaaftrykket, mens affald primært er valgt af miljømæssige hensyn.
På transportområdet vil universitetet sætte ind på tre fronter: flytransport, som ifølge AU udgør “en betydelig del af internationale universiteters klimaaftryk”, tjenesterejser i bil samt medarbejder og studerendes transport til og fra AU.
For at få medarbejderne til at flyve mindre, for eksempel i forbindelse med møder og konferencer, vil AU fremover “understøtte medarbejdere i at vælge alternativer til CO2-tunge rejser”, som det lyder i strategien.
Der bliver ikke sat en konkret begrænsning på antallet af flyrejser, men efter planen skal klimaaftrykket fra flytransport nedbringes med 30 procent i 2025 i forhold til 2018. Derudover skal AU eje 30 procent færre biler end i 2018 og vil samtidig udfase brugen af benzin- og dieselbiler inden 2025.
Campus som case
Det er især smarte teknologier og et reduceret forbrug, der skal gøre AUs campusområder mindre klimabelastende. Blandt andet ved at reducere energiforbruget i universitetets bygninger med 2 procent årligt, og samtidig øge andelen af vedvarende energi.
Både studerende og forskere vil desuden kunne bruge Aarhus Universitet som en case eller et såkaldt “living lab”, for eksempel til at eksperimentere med nye løsninger, der kan reducere klimaaftrykket på campusområdet.
AU køber varer og ydelser for 1,2 mia. kroner om året, men også universitetets indkøb skal fremover have et mindre klimaaftryk, ifølge planen. Men AU vil ikke kun gøre sine egne indkøb grønne; universitetet vil også stille høje klimakrav til de produkter og services, der er på markedet for dermed at præge udviklingen.
Fra ord til handling
Med en godkendt strategi skal Aarhus Universitet de kommende år gøre ord til konkrete handlinger. Her bliver både studerende, medarbejdere og ledere vigtige aktører, påpeger universitetsdirektør Arnold Boon.
Han har stået i spidsen for processen med at udarbejde klimastrategien – og skal nu sammen med resten af ledelsen sikre, at den bliver rodfæstet i organisationen:
– Vi har en række idéer til, hvordan vi når vores mål, men ikke alle løsninger kendes endnu – dem skal vi finde sammen med vores medarbejdere og studerende. Her er det afgørende, at vi alle, medarbejdere, studerende og ledere, hjælper hinanden. Det kræver adfærdsændringer af os alle – en bevidsthed om, at der ofte er et bæredygtigt alternativt til de valg, vi tager i dag.
Derudover skal de enkelte fakulteter udarbejde konkrete handleplaner for, hvordan mål og delmål i strategien kan indfries. Og der må meget gerne tænkes kreativt, siger universitetsdirektøren:
– Vi afprøver gerne nye løsninger. Det er der brug for. Og så er der brug for nu, at vi får udpeget de første initiativer, så vi skaber effekt allerede på den korte bane. Det oplever jeg også, at der er stor vilje og lyst til hele vejen rundt i organisationen. Vi skal både kigge på, hvilke strukturelle ændringer vi skal lave centralt, for eksempel affaldssortering i flere faktioner, indkøb af mindre CO2-tunge produkter, og på hvilke lokale initiativer, der kan sættes i gang for at understøtte medarbejdere og studerende i at tage klimavenlige valg, siger Arnold Boon.
AUs klimaaftryk vil hvert år blive opgjort i et klimaregnskab. Klimaregnskabet for 2018 fungerer som baseline for universitetets overordnede målsætning. Universitetet vil også løbende følge op på de handlingsplaner, der skal bringe universitetet i mål med klimastrategien.
Gode input fra medarbejdere og studerende
Selve processen begyndte tilbage i december 2018, hvor bestyrelsen bad universitetsledelsen om at sætte gang i arbejdet med at lave en strategi for bæredygtighed og klima.
Inden klimastrategien blev endeligt vedtaget af universitetets bestyrelse, har den været i høring blandt medarbejdere og studerende på universitetet. Det har givet mange gode input, som efterfølgende blev drøftet i universitetsledelsen, og det førte til en række ændringer og præciseringer, forklarer universitetets rektor Brian Bech Nielsen:
– Høringssvarene viste, at der er bred opbakning til ambitionsniveauet i strategien samt en meget stor interesse for, at Aarhus Universitet arbejder fokuseret med at reducere sin CO2-udledning. Jeg er meget tilfreds med resultatet, som både har sin styrke i ambitionsniveauet og den gode proces, der ligger bag, siger han og tilføjer, at;
– Arbejdet med klimastrategien har været præget af et højt engagement fra begyndelsen, og det engagement skal fastholdes, for det bliver afgørende for at komme i mål.
Undervejs er det især flytransport, der har været til diskussion i bestyrelsen. Blandt andet på grund af coronakrisen, og hvordan den potentielt kommer til at ændre vores flyvaner permanent, fordi vi har fået øjnene op for de muligheder, der er i online-faciliteter.
