Stemningen mindede til tider om et frikvarter, selvom emnet var alvorligt, da VL Døgnet, som i år havde fokus på Verdensmålene, fandt sted i FN Byen 6. juni. Vi har samlet fem alternative takeaways fra dagen.
1. Ideen om at fokusere på Verdensmålene faldt ikke i god jord i første omgang
På halvandet år gik ideen om at fokusere på Verdensmålene op til- og på VL Døgnet 2019 fra skepsis til varm omfavnelse.
– For bare 18 måneder siden var agendaen om Verdensmålene no where hos virksomhedsledere i Danmark og internationalt, lød det fra VL-formand Jens Wittrup Willumsen på dagens Grand Opening i FN Byens store auditorium.
Verdensmålene som tema for VL-døgnet blev foreslået af Unicef. Og det fik ikke ligefrem klapsalverne til at runge i bestyrelsen i første omgang.
– Det tog diskussioner at gøre det til årets emne, erkendte Jens Wittrup Willumsen. Han understregede, at udviklingen fra at anskue sustainability som et CSR-emne til nu at se det som en grundlæggende del af at drive forretning er gået stærkt. Og det er det netop overståede Folketingsvalg et bevis på.
– De politikere, der ikke fangede den, slikker deres sår, tilføjede Jens Wittrup Willumsen, som opfordrede til at alle ser i øjnene, at de handlinger der skal til for at nå Verdensmålene er så drastiske, at de udfordrer alle vores forestillinger om forretningsudvikling og udviklingen af vores samfund.
2. Erhvervslederne ser stadig ikke (nok) business i Verdensmålene
Trods mantraet om at engagementet i Verdensmålene skal være forretningsdrevet, og at de skulle rumme eksportmuligheder på op til 400 mia. kr. for danske virksomheder, er erhvervslederne fortsat lunkne over for målenes effekt på bundlinjen. Ud over at være en udgift i hvert fald.
Den overvejende årsag til, at erhvervslederne arbejder med Verdensmålene er nemlig “social responsibility” (51 pct.) frem for financial results (15 pct.) og kun cirka hver ottende af dem har gjort målene til en integreret del af deres strategi.
For trods det øgede fokus på, at virksomheders ansvarlighed, oplever virksomhederne store udfordringer med at gøre målene til en integreret del af deres strategi.
De største barrierer for at arbejde med Verdensmålene er begrænset mulighed for at få- og måle indflydelse på dem samt potentielt høje omkostninger ved at arbejde med målene.
Det viser en undersøgelse blandt 710 erhvervsledere fra McKinsey & Company, som har været partner på VL’s 20 workshops, hvor i alt cirka 300 af VL’s i alt omkring 3.000 medlemmer har deltaget i det seneste halve år.
Undersøgelsen er en opdateret version af en lignende undersøgelse fra december. Den viser desuden, at 60 pct. af virksomhederne svarer, at de arbejder med Verdensmålene, mod 40 procent i den tidligere undersøgelse.
McKinsey benyttede anledningen til at lancere et nyt værktøj, der skal hjælpe virksomhederne med at afdække, hvor der er potentialer for dem i Verdensmålene. Under navnet bæredygtighedskompasset arbejder værktøjet med fire hjørnesten i form af vækst, omkostninger, risiko og omdømme.
Værktøjet udspringer af erfaringerne fra arbejdet med VL’s workshops og kan downloades her. Bæredygtighedskompasset kan desuden tilgås via en ny app, som også er et resultat af VL’s fokus på Verdensmålene i år. Bag app’en står ud over VL også 3B Impact, som blandt andet har indsamlet en case for hvert Verdensmål. App’en Global Goals BusinessNavigator kan downloades her.
3. Hvor var de unge?
Måske havde ungdommen travlt med andre ting. I hvert fald var den ikke til stede i FN Byen som meget mere end et samtaleemne. Af naturlige årsager, er der formentlig ikke mange meget unge medlemmer af VL’s forskellige netværk, men hvis Verdensmålene møder engagement fra en bestemt målgruppe er det velsagtens de unge.
I hvert fald hvis man skal tro blandt andet et nyt netværk for unge, der arbejder med bæredygtighed. De unge har tilmed høje forventninger til, at virksomhederne, deres kommende arbejdsgivere, tager ansvar for bæredygtighed.
Undtagelserne der bekræftede reglen var deltagelsen af Niels Fibæk, adm. direktør for det grønne pensionsselskab Matter Pension. Han deltog i sessions om finans.
Derudover var to unge repræsentanter for tiltaget UNLEASH, et “global innovation lab” på scenen. De blev præsenteret af Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand i Carlsberg Fondet og Carlsberg A/S, der tog initiativ til organisationen i 2017.
Han kaldte på nødvendigheden af innovative løsninger. Det kræver mennesker med de rette kompetencer, og derfor bringer organisationen hvert år 1.000 unge fra hele verden sammen for at arbejde med, hvordan man løser globale problemer som manglen på vand eller mad.
At det giver mening at arbejde med forskellige bæredygtigheds-udfordringer i mindre teams på tværs af afdelinger er en af de erfaringer UNLEASH-deltager Egle Gintautaite, der er Public Affairs Manager i Carlsberg, tager med sig fra mødet med de andre unge bæredygtighedsentusiaster. Hun opfordrede også til at holde øje med udviklingen og behovene på andre markeder og i andre kulturer frem for at se sig blind på sin egen.
Budskabet fra de unge var desuden, at virksomheders engagement i sustainability er “crucial” for deres interesse i at arbejde for dem; “Jeg vil vide, hvad jeres sustainability og SDG-programmer er, og hvordan jeg kan blive en del af dem,” lød det.
4. Bedste pointer fra (nogle få af) talerne
Jimmy Maymann, bestyrelsesformand for TV2
“Vi har haft 30-40 år med fantastisk vækst, og det går bedre med verden, men det er kommet med en pris. Og den pris betaler planeten. Derfor bliver vi nødt til at overveje Verdensmålene, og hvordan vores virksomheder vokser på en sustainable måde.”
“Folk har taget CSR til sig, men det er ikke nok. Det er ikke handlingsrettet. Det får os bare til at føle os godt tilpas. Vi bliver nødt til at blive bedre til at skabe strategier, hvor sustainability er en central del. Gøres det rigtigt er det god business og for first movers er der store forretningsmuligheder”.
“Jeg er ikke socialist, men vi efterlader folk. Den vækst vi har haft har ikke løftet alle. I næste fase af vækst skal alle løftes.”
Lise Kingo, CEO og Executive Director Un Global Compact
“Når man ser på Verdensmålenes fine ikoner, er de mere dramatiske end de ser ud. De hænger meget sammen og de er megtet systemiske. Starter du med målet om at afskaffe sult, kommer du hurtigt ind på mål om klima og uddannelse og alle 17 mål. De kræver en stor transformation af hvordan vi lever, arbejder og får økonomien til at køre rundt. Så Verdensmålene er en meget transformational agenda.”
Thomas Kirk, adm. direktør Lego Fonden
“Vi vil løse problemet med at finde alternativer til det plastik, vi bruger i dag i 2030.”
“Men jeg vil gerne adressere spørgsmålet om plastik. Det forvirrer nogle gange. Folk tror, at plastik bare er plastik. Jeg vil gerne differentiere mellem single use plastic som er det reelle issue fordi det ender i naturen, og det langtidsholdbare plastik. Vi arbejder hårdt på at fjerne single use plastik fra vores produkter.”
Jim Hagemann Snabe, bestyrelsesformand for A.P. Møller-Mærsk og Siemens
“Store virksomheder tror, at de ved alt, så de prøver at gøre alting selv. Men de har en eksisterende forretning at beskytte og blev bygget på nogle forudsætninger, som måske ikke længere er relevante.”
Derfor skal de store virksomheder forstå, at de store ideer kommer udefra organisationen og prøve at tiltrække dem, lød rådet fra Jim Hagemann Snabe. Så kan de nemlig bruge deres fordele i form af adgang til leverandørkæderne og markederne. Læs alle hans pointer her.
Download præsentationer fra VL Døgnet 2019 her.
5. En af de vigtigste veje til at nå (nogle af) Verdensmålene var ikke på agendaen
Verdensmål 5 om ligestilling betegnes ofte som en af de vigtigste veje til at øge væksten, afskaffe fattigdom og at komme i mål med mange af Verdensmålene. Alligevel var emnet ikke officielt på programmet, hvilket en deltager, rådgiver og lektor Jette Ditlev, efterlyste på Twitter. I sit oplæg nævnte Lise Kingo til gengæld, at vi med det nuværende tempo måske har ligestilling om 200 år.
Når jeg ser på talerne på #vldøgn19 #vldøgnet så kan jeg konstatere, at SDG 5 Gender Equality ikke er højt på dagsordenen 🙄😉 Og heller ikke i de cases jeg har hørt. Øv, hvor ærgerligt #dkbiz #ledelse #strategi #vækst
— Jette Ditlev (@JetteDitlev) 6. juni 2019
Og quizzen…
Quizzen er en del af den tidligere omtalte app Global Goals BusinessNavigator. Så for konkurrencemenneskerne er der mulighed for at teste sin viden om Verdensmålene.
Har du for eksempel svaret på spørgsmål 10:
If we achieve the Global Goals will there be around 3 billion potential new consumers by 2030?
Test dig selv via app’en.
P.S. Svaret er ja.
Forsiden lige nu:

GTS-institutterne sætter turbo på erhvervslivets innovation og grønne produkter
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til den grønne omstilling.

Livsstilsprogrammer på tv er mere sorte end grønne
Mad-, bolig- og rejseprogrammer understøtter en traditionel og klimabelastende livsstil og afspejler drømmen om, at vi kan købe os lykkelige.

Verdensmål 7: Vi skal bruge vores energi mere effektivt, hvis vi skal sikre bæredygtig energi til alle
Bliver energisystemet klar til al den grønne strøm? Bør overskudsvarme egentlig ikke være i overskud? Og hvor bliver den politiske handling af? Danfoss kaster lys over, hvad der skal til for at opfylde FN’s Verdensmål 7.
Seneste artikler:

Skævvredne data gør os mindre robuste over for klimaforandringer
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Efter 25 år i Jyske Bank skal han stå i spidsen for Seges Innovations økonomiværktøj
Seges Innovation ansætter Lars Viftrup Lund som ansvarlig for virksomhedens økonomistyringsværktøj.

Forskere veksler slam til grønt brændstof – nu gør de klar til produktion
Slam er muligvis kodeordet til at skabe en mere klimavenlig transport på vejene og de udskældte flyruter. Forskere på Aarhus Universitet rykker deres succesforsøg med at omdanne slam fra spildevand til en grøn olie ud i den virkelige verden.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
