Connect with us

Hvad søger du?

Sustain ReportSustain Report

Nyheder

10 store menneskerettigheds-issues i 2020

Sexchikane, teknologi og grøn omstilling er blot nogle af virksomhedernes udfordringer.

På FN’s menneskerettighedsdag 10. december har tænketanken Institute for Human Rights and Business (IHRB) for 10. år i træk offentliggjort, hvad man mener er de ti største issues på området for menneskerettigheder, som virksomheder skal forholde sig til i det kommende år.

Selvom menneskerettigheder er rykket højere op på dagsordenen hos flere internationale virksomheder, går de en “farefuld fremtid” i møde, ifølge IHRB, som peger på tre hovedårsager. De er, at det multilaterale og regelbaserede system er under angreb, at klimakrisen tager til i styrke, og at  fremtiden for arbejdslivet er under kraftig forandring.

Og der er stadig langt igen for virksomhederne. Ifølge en ny undersøgelse af 200 globale virksomheder, levede mindre end halvdelen op til FN’s retningslinjer for menneskerettighederne. Ikke desto mindre er virksomheder som Unilever og Microsoft blandt 35 virksomheder, som for nylig har forpligtet sig til at arbejde for overholdelsen af menneskerettigheder i leverandørkæden.

Det er der god business i, hvis man skal tro Lise Kingo, nuværende leder af FN’s program for virksomheder, Global Compact.

“Virksomheder der respekterer menneskerettighederne sender et signal til forbrugere, investorer og offentligheden i det hele taget om, at de er et brand, der er troværdigt og tager bæredygtighed seriøst,” siger hun i indledningen til en ny FN-rapport med praktiske eksempler på, hvordan virksomheder kan sikre sig, at de overholder menneskerettighederne.

Et af best practice-eksemplerne er fra Danfoss, som understreger vigtigheden af, at overvågningen af om menneskerettighederne overholdes, samt konkrete handlingsplaner for at imødegå negativ indflydelse på dem, er forankret i de lokale markeder.

Her er de ti menneskerettigheds-issues, som kommer til at præge 2020 for virksomhederne, ifølge IHRB. De kan læses i fuld længde her.

1. Retfærdig omstilling
Klima-krisen skal tackles samtidig med, at vi fremmer job, der respekterer rettigheder og styrker lokalsamfundene, lyder anbefalingen fra IHRB. Organisationen peger blandt andet på, at overgangen fra fossile brændsler til grøn energi risikerer at resultere i arbejdsløshed. Mange arbejdere i den “sorte” energisektor vil nemlig ikke have færdighederne til at sikre sig nogle af de nye “grønne” job. Overgangen til et “low-carbon” samfund kræver en høj grad af samarbejde mellem regeringer, virksomheder og arbejdere blandt andet fordi den falder sammen med en anden megatrend i form af automatisering, som også risikerer at påvirke medarbejdere på tværs af sektorer negativt.

2. Fake News
Også i 2020’erne får vi behov for at bekæmpe løgne og propaganda online, spår IHRB. Det er en stor udfordring for menneskerettighederne. Et konkret eksempel, som IHRB dog ikke refererer til, er folkedrabet på det muslimske mindretal rohingyaerne i Myanmar. Facebook erkender at det blev brugt til at opildne til volden. Tech-selskaber, kabeludbydere og lignende kan ikke længere dække sig ind under blot at levere infrastrukturen til den digitale motorvej, mener IHRB, som tror på, at de vil blive afkrævet et større ansvar. Men også andre brancher bør bekymre sig om fake news. Falsk information som nedtoner klimakrisen risikerer nemlig også at skade virksomheder, som investerer i klimavenlige teknologier.

3. Purpose
Virksomhedernes rolle skal redefineres, så de er på linje med samfundets forventninger. I det nye år vil
stakeholdere, investorer og forbrugere kræve mere af virksomhederne. Virksomheder er sluppet afsted med at smykke sig med verdensmålene uden at give overholdelsen af menneskerettigheder tilstrækkelig opmærksomhed, vurderer IHRB, som tilføjer at både regeringer og virksomheder gør sig skyldige i at sætte økonomiske gevinster over hensynet til lokalsamfund.

4. Byer
I 2050 vil to tredjedele af verdens befolkning bo i byer og 90 procent af den vækst vil ske i Asien og Afrika. Allerede i det kommende år, vil store byer i stigende grad blive en kampplads for at opnå større lighed. Byggeriet er en af de vigtige faktorer for at gøre en by mere inkluderende, og virksomheder inden for brancher der berører byudvikling bør derfor tage udfordringen op. Bliv inspireret af gode eksempler på adgang for handicappede til sociale boligbyggerier og hospitalsdesign, så byer bliver imødekommende og mulige at leve i for alle. Og netop arkitekturens rolle for verdensmålene – og dermed til en vis grad menneskerettighederne – er højt på dagsordenen hos danske og internationale arkitekter.

5. National handling
Kommer der bindende love for virksomheders overholdelse af menneskerettighederne i 2020? Det skriver IHRB ikke decideret, men opfordrer til at regeringerne strammer op på lovgivningen. “Selv verdens største selskaber i nøgle-sektorer er stadig langt fra at opnå de niveauer, som forventes af FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv,” skriver IHRB. Og de langsomme fremskridt er årsagen til, at der er debatter om behovet for et internationalt juridisk bindende tiltag i forhold til virksomhedsaktiviteter og menneskerettighederne.

Debatten om at stille transnationale virksomheder til ansvar for brud på menneskerettighederne har været til forhandling i FN og blev sidste år støttet af Alternativet, SF og Enhedslisten, ifølge Altinget.dk. Flere virksomheder støtter dog op om due diligence-processer i forhold til menneskerettighederne, som advokatselskabet DLA Piper også har erfaret, at danske kunder efterspørger. Det er en tendens, der vil vokse i 2020, mener IHRB.

6. Sexchikane
Erhvervslivet er blevet rystet af de senere års talrige og grove eksempler på sexchikane i blandt andet underholdningsindustrien. Det kalder på en transformation af arbejdskulturer og udvikling af robuste klagemekanismer for at eliminere overgreb på arbejdspladsen, skriver IHRB. Seksuelle overgreb er langt større end #MeToo-bevægelsen, for kvinder der arbejder i landbruget, på butiksgulvet, i minedrift og i servicesektoren har altid vidst, at sexchikane ikke er noget nyt. Derfor er der brug for systemiske forandringer i den måde, virksomhederne behandler lighed og diversitet på. Det drejer sig om alt fra at gentænke måde virksomheden er organiseret på til de incitamentstrukturer, den arbejder med.

7. Skadelige retssager
Virksomheder og civilsamfundet har for længe betragtet hinanden som modsætninger. En af de mest grelle eksempler på det er virksomheders retssager mod menneskerettigheds-aktivister. Den praksis vil blive nøje gransket i de kommende år, vurderer IHRB, som understreger, at det er i virksomheders interesse at kommunikere åbent med deres kritikere.

8. Overvågning
Algoritmer der skal hjælpe rekrutteringsbureauer til at undgå fordomme er bare et eksempel på nye teknologiske muligheder, som berører menneskerettighederne. Men brugen af dem kræver en “ekstrem forsigtighed” af virksomhederne, advarer IHRB. Brugen af kunstig intelligens er ikke en forsikring mod dårlige beslutninger, og selvom teknologiske værktøjer kan være en hjælp for menneskelige beslutningstagere, må man ikke glemme, at menneskerettighederne ikke handler om økonomisk effektivitet, men om retfærdige resultater, som blandt andet beskytter menneskets værdighed og autonomi.

9. Arbejdernes stemme
Googles ansatte har haft held med at overbevise ledelsen i teknologiselskabet om at droppe et kontroversielt samarbejde med det amerikanske forsvarsministerium. Det er bare et eksempel på, at medarbejdere bliver mere aktivistiske. Den type udfordringer vil der kun blive flere af i takt med at skellet mellem arbejde og privatliv bliver mindre i det moderne arbejdsliv, hvor mange ikke kun går på arbejde for at tjene penge, men for at arbejde for et formål, de kan stå inde for. Virksomheder bliver derfor nødt til at arbejde tæt sammen med blandt andre menneskerettighedsgrupper for at sikre, at alle kan udtrykke deres mening og forsamles frit med mindre de aktiviteter sætter andre arbejderes rettigheder under pres.

10. Kønsidentitet
For mange virksomheder ligger stadig under for sociale normer, der gælder for majoriteten. I 2020 og frem bliver virksomheder dog nødt til for alvor at gøre op med det, hvis de ønsker at tiltrække og fastholde de rette talenter. Flydende kønsidentiteter bliver et af de nye begreber, som virksomheder skal forsøge at inkludere uden at det bliver på bekostning af andre medarbejdergrupper. Det vil blive en af de “store udfordringer” for virksomhederne i de kommende år, skriver IHRB, som ikke kan pege på en specifik strategi for netop den problemstilling.

Læs om alle de ti udfordringer i fuld længde her.

Forsiden lige nu:

Drop nu alt det hype om bæredygtighedsledelse

Arbejdet med bæredygtighed skal være forankret i lovgivning og anerkendte standarder. Alt for ofte ansætter man managers med helt uklare mandater, så ender det i aktivisme, som mest er vinduespynt, mener Thue Birk Svenningsen.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.