Om man er kristen eller ej, er der tankegods at hente i påskens budskaber, hvis man til daglig arbejder med emner som bæredygtighed, klima, samfundsansvar og etik.
Det mener i hvert fald præst, debattør og forfatter Sørine Gotfredsen. Vi har bedt hende komme med sit bud på, hvad påsken kan bruges til ud over at trille æg og spise påskefrokost.
– Jeg prædikede netop om det emne i søndags. Der er for tiden i samfundet, og særligt i den vestlige verden, en fornemmelse af at tingene vokser os over hovedet. Klima-sagen sætter den fornemmelse på spidsen.
– Vi spørger os selv, er der et liv på jorden i længden? Kan kloden bære måden vi lever? Det er jo menneskets byrde, at vi har tendens til at lade tanker og skrækscenarier trække afsted med os. Det kan gøre det svært at bevare optimismen og troen på, at det man gør, betyder noget, siger Sørine Gotfredsen.
Påskens grundlæggende budskab er, at livet er stærkere end undergangen
Men med et kristent blik på tingenes tilstand, er der ikke grund til at fortvivle.
– Påskens grundlæggende budskab er, at livet er stærkere end undergangen. Kristus rejser sig fra graven og overvinder døden på sine egne og på vores vegne. Så uanset hvor håbløst det ser ud, vil livet sejre. Der kan være en trøst i at huske sig selv på: jeg ved ikke om verden består eller ej, og det er jeg heller ikke herre over, men det er min opgave at gøre det bedste jeg kan hver dag.
Skær en del af dit udsyn væk og fokuser på din egen rolle
Og det bliver lettere at gøre sit bedste, hvis man kan holde fokus, lyder det fra Sørine Gotfredsen.
– Globaliseringen betyder, at vi har et enormt udsyn, men hvis man kan skære en del af det udsyn væk, kan man bedre overskue sin egen opgave. Og i længden er det mest effektivt. Selvfølgelig skal man lytte til klimaforskerne og kende til de store linjer i klimadebatterne, men man knækker sammen, hvis det er det eneste, man fokuserer på.
Mange mennesker har en lidt forhærdet tilgang til klimaet
Ved at fokusere på sit professionelle arbejde med bæredygtighed, eller hvad vi man gør privat for at mindske sit klimaaftryk, undgår man at havne i passivitet, mener Sørine Gotfredsen.
– Mange mennesker har en lidt forhærdet tilgang til klimaet, netop som en konsekvens af vores globale tidsalder. De reagerer ved at sige, at det kan være lige meget, om jeg flyver til Thailand ti gange om året, for det betyder ikke noget i det store billede. Det er jo et udtryk for, at man er druknet i opgaven.
Samvittigheden er vores redning fra klima-krisen
Også på det punkt, kommer kristendommen Sørine Gotfredsen til hjælp på en mere generel vis end blot i relation til påsken. I sin seneste bog fra november ‘Tolv tiltaler’, kommer hun ind på, hvad klimaet har at gøre med at være kristen.
– Som jeg tolker kristendommen, er det generelt sådan, at du fra morgen til aften bærer på noget som skal passes på. Det gælder dine medmennesker, men også planter dyr og alt levende. Du skal have en etisk bevidsthed hver dag. Med den kan man ikke bare svine, forbruge og te sig. For så får man dårlig samvittighed, og det er samvittigheden, vi skal appellere til i de her klimatider.
Det er uansvarligt at dyrke en 16-årig pige som Greta Thunberg på den måde, vi gør
Bevidstheden om ens eget ansvar inkluderer også, at det ikke kan udliciteres til de næste generationer. Det ser Sørine Gotfredsen nemlig en kedelig tendens til i vores dyrkelse af børn og unge, som klimastrejker med den svenske teenager Greta Thunberg som forbillede.
– Det er uansvarligt at dyrke en 16-årig pige som Greta Thunberg på den måde, vi gør. Det ser jeg som udtryk for en romantisk forestilling om, at børn er renere end os voksne og sidder inde med sandheden, fordi de ikke er fordærvede endnu. Men i kristendommen er ingen rene, heller ikke børnene. De er bare nyere og mere skrøbelige end os andre. Når man hører om, at børn har angst og diverse diagnoser, har det da noget at gøre med, at vi læsser for meget over på dem. Det ligger i luften, at vi som generation har givet lidt op, og i vores afmagt, må det være op til dem. Men det er et alt for stort ansvar at lægge over på børn. Det må vi selv tage på os, siger Sørine Gotfredsen.
