Gitte Dyrhagen Husager, leder af privatsektorenheden i Folkekirkens Nødhjælp, er blevet valgt som ny forkvinde i Dansk Initiativ for Etisk Handel, en alliance for etisk handel, hvis medlemmer tæller blandt andre Danish Crown, Novo Nordisk og Ørsted.
Hun erstatter den nu tidligere forkvinde, Malene Thiele.
Det blev besluttet til en generalforsamling, hvor flere andre nye ansigter også blev tilføjet til bestyrelsen.
Heriblandt Kristian Jørgensen, Advisor i FSC Danmark; Signe D. Frese, direktør for CSR og kvalitet i Coop; Ellen Marie Johansen, CSR-chef i Dansk Erhverv og Anette Juhl, Indkøbs- og Udbudschef i Århus Kommune.
Og så blev næstformand Christian Rask-Jepsen, kategorichef i REMA 1000 Danmark, genvalgt til sin post.
Det skriver alliancen i en pressemeddelelse.
Ansvarlig handel har aldrig været vigtigere
Med de mange kriser, vi står over for i form af krig og klima, nye EU-udspil om eksempelvis due diligence, der stiller stadig større krav til virksomheders ansvarlighed, er der nok at tage fat på i alliancen.
Ansvarlig handel har faktisk aldrig været vigtigere, fortæller Nanna Callisen Bang, direktør i Dansk Initiativ for Etisk Handel.
– Der er brug for, at vi får forskellige perspektiver og viden i spil for at lykkes med denne ambition. Derfor er vi også glade for, at vores nye bestyrelse netop repræsenterer så mange forskellige interesser, brancher og sektorer. Det gør os til en stærk og unik platform og medlemsorganisation, hvor vi i fællesskab for alvor kan fremme samfundsansvar og bæredygtighed i global handel verden over, siger hun.
Skal finde svar på udfordringerne
Den nye forkvinde Gitte Dyrhagen Husager ser da også frem til at finde løsninger på de mange udfordringer, som virksomhederne kommer til at møde i de kommende år.
– Som multi-stakeholder platform skal vi hjælpe med at styrke viden og samarbejdet om udvikling af fremtidens bæredygtige værdikæder. Foran os ligger en vigtig opgave med at samle endnu flere aktører om at finde løsninger på de udfordringer og dilemmaer, der følger med global handel – den opgave ser jeg, og resten af bestyrelsen, frem til at bidrage til, siger hun.
Gitte Dyrhagen Husager, leder af privatsektorenheden i Folkekirkens Nødhjælp (DanChurchAid) (bestyrelsesforkvinde)
Christian Rask-Jepsen, kategorichef i REMA 1000 Danmark (genvalgt næstformand)
Ellen Marie Friis Johansen, CSR-chef i Dansk Erhverv (nyvalgt næstforkvinde)
Jesper Nielsen, leder international afdeling, 3F (genvalgt)
Jytte Tandrup, underdirektør i DSK – De Samvirkende Købmænd (genvalgt)
David Salomonsen, chef for CSR og jura, Københavns Kommune (genvalgt)
Mette Høgh, formand, HK Danmark Handel (genvalgt)
Kristian Jørgensen, advisor i FSC Danmark (nyvalgt)
Signe Didde Frese, direktør for CSR og kvalitet i Coop i Danmark (nyvalgt)
Anette Juhl, Indkøbs- og Udbudschef i Aarhus Kommune (nyvalgt)
Forsiden lige nu:

GTS-institutterne sætter turbo på erhvervslivets innovation og grønne produkter
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til den grønne omstilling.

Livsstilsprogrammer på tv er mere sorte end grønne
Mad-, bolig- og rejseprogrammer understøtter en traditionel og klimabelastende livsstil og afspejler drømmen om, at vi kan købe os lykkelige.

Verdensmål 7: Vi skal bruge vores energi mere effektivt, hvis vi skal sikre bæredygtig energi til alle
Bliver energisystemet klar til al den grønne strøm? Bør overskudsvarme egentlig ikke være i overskud? Og hvor bliver den politiske handling af? Danfoss kaster lys over, hvad der skal til for at opfylde FN’s Verdensmål 7.
Seneste artikler:

Skævvredne data gør os mindre robuste over for klimaforandringer
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Efter 25 år i Jyske Bank skal han stå i spidsen for Seges Innovations økonomiværktøj
Seges Innovation ansætter Lars Viftrup Lund som ansvarlig for virksomhedens økonomistyringsværktøj.

Forskere veksler slam til grønt brændstof – nu gør de klar til produktion
Slam er muligvis kodeordet til at skabe en mere klimavenlig transport på vejene og de udskældte flyruter. Forskere på Aarhus Universitet rykker deres succesforsøg med at omdanne slam fra spildevand til en grøn olie ud i den virkelige verden.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.