Connect with us

Hvad søger du?

Sustain ReportSustain Report

Navne

Ny direktør i Novo Nordisk Fonden er hentet internt

Mads Krogsgaard Thomsen afløser Birgitte Nauntofte i spidsen for Novo Nordisk Fonden.

Mads Krogsgaard Thomsen, direktør for Novo Nordisk Fonden. Foto: Novo Nordisk Fonden

Novo Nordisk Fonden har med assistance fra et internationalt headhunter-firma brugt mere end et halvt år og, en screening af over 100 egnede kandidater, på at finde sin nye direktør.

Valget er faldet på Mads Krogsgaard Thomsen, der kommer fra en stilling som koncerndirektør for Forskning og Udvikling i Novo Nordisk, hvor han har arbejdet i alt 30 år. Han afløser Birgitte Nauntofte, der har været fondens direktør siden 2009.

Ved udgangen af 2020 havde fonden 211 ansatte, og bevillingerne er steget til omkring 5,5 milliarder kroner.

– Novo Nordisk Fonden er i dag blandt verdens tre største fonde og har i de seneste år opbygget en erfaren og dygtig organisation, som jeg glæder mig til at arbejde sammen med. Ambitionen er at støtte endnu flere initiativer og projekter til gavn for mennesker og samfund, siger Mads Krogsgaard Thomsen i en pressemeddelelse.

Fonden har i de senere år opprioriteret sin forskning inden for områder relateret til bæredygtighed. I slutningen af sidste år øremærkede fonden således 179 mio. kr., til forskning i biodiversitet. Det er det største samlede beløb, der hidtil er givet til dansk forskning i biodiversitet, ifølge Novo Nordisk Fonden.

Også løsninger på klimaforandringerne er på radaren, selvom det ikke traditionelt er et område fonden har været inde over, oplyste formand Lars Rebien Sørensen på en konference tidligere på året.

– Der vil vi gerne være med til at arbejde på carbon capture og storage (CO2-fangst og -lagring, red.), sagde han i den forbindelse.

Novo Nordisk Fonden forventer at udbetale “et større trecifret millionbeløb om året” til det grønne område. Lars Rebien Sørensen er samtidig kendt som en kritiker af den nationale 70 procent-målsætning for reduktion af drivhusgasser, som han mener er for ambitiøs.

“Mads stopper på toppen”
På et pressemøde onsdag formiddag om årsregnskabet for Novo Nordisk A/S roste adm. direktør for Novo Nordisk, Lars Fruergaard Jørgensen, den nu afgående Mads Krogsgaard Thomsen for mange års bidrag til virksomheden.

– Hvis det ikke er verdensrekord i antal, så er det verdensrekord i succes og bidrag til en virksomhed. Mads stopper på toppen.

Mads Krogsgaard Thomsen kaldte jobskiftet en “win-win situation”:

–  Muligheden for at blive CEO i Novo Nordisk Fonden dukker nok kun op en gang i mit liv.

– Og så var det altså lidt af en drøm, der gik i opfyldelse for mit vedkommende. Og så bliver jeg jo i Novo-familien. Jeg ser virkelig frem til samarbejdet, også fremadrettet, sagde Mads Krogsgaard Thomsen.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Podcastserie afslører vilde fortællinger grundstof for grundstof

Gennem 118 afsnit vækker podcastserien “Periodisk” alle grundstoffer til live. Med skuespiller Simon Bennebjerg i rollen som det periodiske system er hvert afsnit unikke fortællinger om grundstoffernes egenskaber, opdagelse og dilemmaer.

Departementschef skal afløse Möger

Peter Stensgaard Mørch skal være ny administrerende direktør hos PensionDanmark. Men først efter et år, hvor han bliver rustet til stillingen.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.