Lene Espersen skal stå i spidsen for bestyrelsen for den nordjyske milliardsatsning inden for grøn omstilling, Green Hub Denmark. Dens formål er at lave et testområde for grønne løsninger og teknologier i stor skala.
Samarbejdspartnerne tæller 400 energiforskere, offentlige myndigheder og forbrugere og projektet har indtil videre hele 7,5 milliarder kroner i ryggen, lyder det i en pressemeddelelse.
Med sin erfaring som blandt andet tidligere konservative partileder og udenrigsminister skal Lene Espersen styrke Green Hub Denmarks profil både nationalt og internationalt.
Lene Espersen er desuden bestyrelsesformand for en af aktørerne bag Green Hub Denmark; Aalborg Universitet. Derudover er hun adm. direktør for brancheorganisationen Danske Arkitektvirksomheder, som hun for nyligt har repræsenteret som en del af styregruppen i regeringens klimapartnerskab for byggeri og anlæg.
Ambitionen med Green Hub Denmark er nemlig at gøre Aalborg og Nordjylland til det foretrukne sted for “storskalatest” og “demonstration af løsninger til fremtidens klimaneutrale samfund”. Det ser hun frem til at bidrage til.
– Jeg har med stor interesse fulgt udviklingen af Green Hub Denmark fra tæt hold via min position hos Aalborg Universitet, og da jeg blev tilbudt at indtræde som bestyrelsesformand for projektet, kunne jeg ikke sige nej. Vi ved, at der skal ny teknologi og nye løsninger til, hvis vi skal nå i mål med omstillingen frem mod et klimaneutralt samfund, og det gælder både her i Danmark og resten af verden. Det er en stor udfordring, men på den anden side også en kæmpe forretningsmulighed for Danmark med vækst og jobskabelse til følge, hvis vi formår at gribe taktstokken og for alvor konsoliderer os som verdensførende inden for intelligente, bæredygtige løsninger. Her er det ambitionen, at Green Hub Denmark skal spille en afgørende rolle, og det ser jeg meget frem til at blive en engageret del af, siger Lene Espersen og fortsætter:
– Nordjylland er det naturlige sted for en platform som Green Hub Denmark. Landsdelen er helt i front i forhold til testfaciliteter, Aalborg Universitet har over 400 energiforskere og er tilmed Danmarks største universitet på IT-området, og vi kan ikke mindst tilbyde et samarbejde mellem både offentlige og private aktører, forskningsinstitutioner og ikke mindst de nordjyske forbrugere. Via den struktur adskiller vi os for alvor fra resten af verden, og det er helt afgørende for vores mulighed for at tilbyde storskalatest, hvor nye, grønne løsninger og teknologier ikke bare testes i et laboratorium, en testhal eller lignende, men ude i virkeligheden.
Som bestyrelsesformand for Green Hub Denmark kommer Lene Espersen til at spille en aktiv rolle i forhold til at udbrede platformen og skabe yderligere opbakning blandt både private og offentlige beslutningstagere samt ikke mindst politikere.
Foruden bestyrelsesformand Lene Espersen består den konstituerede bestyrelse for Green Hub Denmark af:
Søren Gais Kjeldsen, direktør for Aalborg Forsyning
Peter Rindebæk, formand for DI Aalborg
Ole Nielsen, direktør for Himmerland Boligforening
Christian Roslev, konst. erhvervsdirektør for Aalborg Kommune
Claus Holstein, direktør for Port of Aalborg
Rasmus Haugaard, formand for ErhvervNorddanmark
Jacob Stoustrup, prodekan for uddannelse på TECH-fakultetet ved Aalborg Universitet
Mette Schmidt, formand for Erhvervsnetværk 9220
Thomas Lyngholm, direktør for RenoNord
Eksempler på projekter under Green Hub Denmark
Etablering af demonstrationsanlæg for ny teknologi ved Nordjyllandsværket
Udviklingen af fremtidens bæredygtige erhvervspark i Aalborg Øst
CO2-fangst og power-to-x-anlæg på Aalborg Portlands fabrik
Etablering af verdensførende fjernkølingssystem i Aalborg Øst
Forsiden lige nu:

Polestar følger værdikæden med blockchain
I 2027 skal alle batterier have et digitalt pas. Elbilproducenten Polestar er gået foran og tracker allerede nu en række metaller. Både myndigheder og forbrugere kræver i stigende grad transparens.

Et flertal er med på forandringer – men det kræver inddragelse
PODCAST: Naturens konto er i voldsomt overtræk, og derfor er vi nødt til at vende op og ned på det hele. Det argumenterer Rune Baastrup for, når han gæster Steffen Max Høgh i denne udgave af Bæredygtig Business.

Startede Footprint Firm: Nu skal han sætte aftryk på grønt råd
Stifter og partner fra The Footprint Firm, Christian Sparrevohn, skal overtage posten som forperson for Rådet for Grøn Omstilling.
Seneste artikler:

Henrik Frandsen overtager ordførerskab for klima-, energi og forsyning
Moderaterne udvider klimaområdet med et nyt klimaordførerskab med fokus på global klimapolitik.

Fond ansætter ny frontfigur til at lede investeringer i fremtidens fødevarer
Danmarks Eksport- og Investeringsfond ansætter ny direktør til at lede fondens arbejde med udvikling af klima- og miljørigtige fødevarer.

Virksomheder i fødevarebranchen har nu udsigt til 58 mio. kr. i tilskud til plantebaseret fødevareproduktion
Fra den 31. maj har Fonden for Plantebaserede Fødevarer sat 58. mio. kr. på højkant til virksomheder, der arbejder med plantebaserede fødevarer.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
