Den grønne tænketank Frej, der arbejder for en mere bæredygtig fødevareproduktion, fik på sin generalforsamling nye prominente medlemmer i bestyrelsen.
Et af dem er Nina Smith, professor i økonomi ved Aarhus Universitet og bestyrelsesformand i Forenet Kredit. I 2020 blev hun kåret som ‘Årets Bestyrelsesformand‘ af PwC blandt andet for sit fokus på mangfoldighed.
For Nina Smith er det ønsket om at bidrage til en vigtig dagsorden, der ligger bag beslutningen om at blive medlem af Frejs bestyrelse, lyder det i en pressemeddelelse.
– Frej flytter simpelthen noget, og det vil jeg rigtig gerne være med til at bidrage til i bestyrelsen, for jeg synes, det er en utrolig vigtig dagsorden at hjælpe dansk landbrug til også at have en fremtid med alle de udfordringer, der er.
Tænketankens andet nyvalgte medlem er ligeledes en kvinde; Karen-Inger Thorsen, som netop er fratrådt som direktør i Fødevarebanken.
Også Karen-Inger Thorsen glæder sig over at træde ind i Frejs bestyrelse og hjælpe med at styrke den unge organisation.
– Frej er et fantastisk foretagende. I har på kort tid formået at skabe en platform, der gør noget for Fødevaredanmark, og jeg er meget begejstret for, hvordan Frej forsøger at få alle til at blive hørt, siger hun i meddelelsen.
For bestyrelsesformand Helene Regnell, stiftende partner i LEAD Sustainability, er de nye medlemmer af bestyrelsen et scoop.
– Jeg er meget stolt af, at Frej kan tiltrække så store profiler til vores bestyrelse. Det siger meget om, hvor langt Frej er kommet. Nina Smith er en superstjerne på bestyrelsesarenaen, og hun kan vælge og vrage mellem den slags tilbud, men hun vælger os, siger Helene Regnell i en pressemeddelelse og fortsætter:
– Karen-Inger er en ildsjæl, der sammen med de mange frivillige og ansatte i Fødevarebanken har opbygget en landsdækkende organisation, der gør en stor forskel både for socialt udsatte og på madspild.
Bestyrelsen består af desuden af Torben Nielsen, tidligere direktør i Copenhagen Fur og Bestyrelsesformand og frivilligrepræsentanten Ida Rye Johansen, som til dagligt studerer Bioteknologi på KU.
Tænketanken Frej arbejder for, at Fødevarebranchen i Danmark bliver mere bæredygtigt ved blandt andet at engagere den unge ‘generation bæredygtighed’ og fødevareproducenter i dialog og samarbejde.
Forsiden lige nu:

Polestar følger værdikæden med blockchain
I 2027 skal alle batterier have et digitalt pas. Elbilproducenten Polestar er gået foran og tracker allerede nu en række metaller. Både myndigheder og forbrugere kræver i stigende grad transparens.

Et flertal er med på forandringer – men det kræver inddragelse
PODCAST: Naturens konto er i voldsomt overtræk, og derfor er vi nødt til at vende op og ned på det hele. Det argumenterer Rune Baastrup for, når han gæster Steffen Max Høgh i denne udgave af Bæredygtig Business.

Startede Footprint Firm: Nu skal han sætte aftryk på grønt råd
Stifter og partner fra The Footprint Firm, Christian Sparrevohn, skal overtage posten som forperson for Rådet for Grøn Omstilling.
Seneste artikler:

Henrik Frandsen overtager ordførerskab for klima-, energi og forsyning
Moderaterne udvider klimaområdet med et nyt klimaordførerskab med fokus på global klimapolitik.

Fond ansætter ny frontfigur til at lede investeringer i fremtidens fødevarer
Danmarks Eksport- og Investeringsfond ansætter ny direktør til at lede fondens arbejde med udvikling af klima- og miljørigtige fødevarer.

Virksomheder i fødevarebranchen har nu udsigt til 58 mio. kr. i tilskud til plantebaseret fødevareproduktion
Fra den 31. maj har Fonden for Plantebaserede Fødevarer sat 58. mio. kr. på højkant til virksomheder, der arbejder med plantebaserede fødevarer.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
