Connect with us

Hvad søger du?

Sustain ReportSustain Report

Navne

Ekspert: Inddrag medarbejdere i arbejdet med bæredygtighed

Der ligger et økonomisk potentiale i at inddrage sine medarbejdere i processen.

Steffen Max Høgh er podcaster, forfatter og forhenværende CSR-direktør i Holmris B8. Foto: PR

– Det, som er under opsejling lige nu, er, at virksomheder går fra fortælling til data. Før snakkede vi rigtig meget om bæredygtighed, og hvis virksomheder havde en bæredygtig profil, så var det rigtig fint. Nu skal virksomheder i højere grad kunne dokumentere og måle bæredygtighedsindsatsen.

Det fortæller Steffen Max Høgh, CSR direktør, iværksætter, foredragsholder og podcaster. Nu er han igang med at gøre sig selv til forfatter med bogen ‘Bæredygtig Business – for bundlinjen og en bedre verden’. Med bogen håber han at kunne inspirere små og mellemstore virksomheder i at drive en fornuftig bæredygtig forretning.

For virksomheder skal ifølge Steffen Max Høgh integrere bæredygtighed som et fundament i virksomheden, fremfor kun at have en separat CSR-afdeling. I den ændring er især medarbejderne vigtige at inddrage, for ellers misser virksomheden et økonomisk potentiale, siger Steffen Max Høgh.

Involvering er afgørende, fordi medarbejderne bidrager

Få topledelsen med og lad det gennemsyre i alle organer
Selvom danske virksomheder har fået et større fokus på bæredygtighed, er det ifølge Steffen Max Høgh ikke længere nok kun at tale løst og fast om bæredygtighed og referere til SDG’erne.

– For det første så skal bæredygtighed op på strategisk niveau. Det hører hjemme i topledelsen, og hvis det ikke sker, så fejler arbejdet og bliver til noget, man trækker frem lejlighedsvist, når folk spørger til det, og så kommer bæredygtighed aldrig til at spille en rolle i de strategiske overvejelser.

Når topledelsen er med på præmissen, er det ifølge Steffen Max Høgh vigtigt at få det bredt ud i hele organisationen.

– Det har tidligere være meget fokus på ekstern kommunikation af bæredygtighedsprofilen. Nu er den også rettet meget mod egen organisation, og det ser jeg som meget positivt.

Men det er afgørende, at bæredygtighed ikke bliver isoleret i en selvstændig afdeling. Bæredygtighed skal nemlig gennemsyre alle organer i organisationen, fortæller han.

– Alle led skal bidrage. Enten fordi de skal lave om i nogle arbejdsgange, eller fordi de skal involveres, så de rent faktisk forstår, at de bidrager til noget vigtigt. Involvering er afgørende, fordi medarbejderne bidrager. Det er en adfærdsændring, som faktisk ikke er særlig nem.

Som virksomhed kan du igennem dit arbejde med bæredygtighed styrke dine medarbejders trivsel

Inddrag medarbejderne
Og netop medarbejdere har en stor rolle, som sagtens kan udnyttes bedre. For tidligere har bæredygtighed haft en uheldig tendens til at blive skubbet ned på to-do listen, fordi der er andre udfordringer i virksomheden, som er nemmere at gå til, fortæller han.

– De fleste af os kender jo nok godt til to-do listen, hvor det samme punkt bliver stående og bare overført til næste to-to liste. Bæredygtighed kan godt blive den opgave som skubbes. Det er ikke rettidig omhu. At integrere bæredygtighed i sin forretningsmodel tager tid, men ikke lige så lang tid som det tager at få den til at leve og blive en del af bundlinje.

Det kræver at dine medarbejdere forstår, hvad der forgår, og hvorfor I gør, som I gør.

Men hvorfor er det vigtigt at inddrage ens medarbejdere?

– Medarbejdere er selvfølgelig forskellige. Nogle er flintrende ligeglade med bæredygtighed, mens andre er dybt passionerede omkring det. Jeg talte med en direktør for en forsyningsvirksomhed som fortalte, at han synes, det er en svær ledelsesopgave, da nogle af hans medarbejdere synes det er vigtigt og vil have mere af det ind i firmaet, mens andre synes det er spild af tid. Jeg tror, at hvis man skal lave en grov generalisering, så er den tvivlende type i tilbagegang.

– Så medarbejderne ønsker reelt, at der skal ske noget. Det viste sidste folketingsvalg, og det viser samtlige undersøgelser. Hvis medarbejderne ikke køber budskabet, så misser din virksomhed en stor del af den økonomiske potentiale, som ligger gemt i at arbejde med bæredygtighed.

– Som virksomhed kan du igennem dit arbejde med bæredygtighed styrke dine medarbejders trivsel, fordi de rent faktisk oplever, at de medvirke til at løse nogle af verdens problemer. Jeg tror, vi kommer til at se et stor fokus på medarbejdernes trivsel, og hvordan bæredygtighed understøtter dette. Men det kræver, at dine medarbejdere forstår, hvad der forgår, og hvorfor I gør, som I gør.

Det er godt nok vigtigt at hylde de virksomheder, som gør noget godt for verden

Ny bog og Sustain Awards
Med den nye bog vil Steffen Max Høgh være med til at inspirere og rådgive virksomheder mod en mere bæredygtig forretning. Han har nemlig oplevet, at det er utrolig svært at finde information om bæredygtighed, som ikke allerede er forældet.

– Målsætningen er at lave en bog, som jeg selv gerne ville have læst, da jeg var en ung iværksætter. Jeg har lavet 5 sæsoner af min podcast ‘Bæredygtig Business’ for at finde ud af det, og jeg synes efterhånden, at jeg er kommet frem til noget, som jeg gerne vil dele.

– Jeg er super glad for at få Simon Nygaard med i bogen. Vores pingpong har gjort bogen meget bedre, selvom det var positivt at have Steen Hildebrand med i starten.

Hvis du har lyst til at tage en snak med Steffen Max Høgh, så kan du møde ham til Sustain Awards 2020, hvor han kommer for at lave en reportage.

– I det hele taget er jeg stor tilhænger af prisudgivelser. Det er godt nok vigtigt at hylde de virksomheder, som gør noget godt for verden, og som tjener penge imens. Det er bare en kæmpe cadeau at vinde, og mens man bliver super stolt, giver det hele organisationen en kæmpe gejst.

Forsiden lige nu:

Svanemærket strammer kravene til byggeri

Miljømærkning Danmark skærper og fermsætter nye krav til cirkulær økonomi, klima og biodiversitet i nybyggeri for at kan bryste sig med Svanemærket. Nye typer af bygninger kan nu også opnå miljømærket.

Samarbejde skal styrke landbrugets ESG-værktøj

SEGES Innovation og Innovationscenter for Økologisk Landbrug arbejder sammen om ESG-værktøj. I første omgange til klimabelastning, i fremtiden skal værktøjet også måle biodiversitet, dyrevelfærd og social ansvarlighed.

Seneste artikler:

Et farvel til den traditionelle afdelingsleder

PODCAST: Christian Bason står i spidsen for en udvikling i Dansk Design Center hvor formålet er i fokus. En form der er med til at øge motivationen og skabe mening og forståelse for hvad man som medarbejder er en del af.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.