Der var rift om at blive en del af DI’s nye udvalg for bæredygtighed, ifølge en pressemeddelelse om det nye tiltag, som har Annemarie Meisling, Senior Director for bæredygtighed og Corporate Affairs i Chr. Hansen som formand.
Det nye udvalg skal blandt andet være med til at præge de nye regler og krav til bæredygtighed, som virksomheder bliver mødt med.
Udvalget vil derfor på fire årlige møder diskutere udsigterne til nye reguleringer og med baggrund i egne erfaringer komme med anbefalinger til udformning og implementering af nye krav og regler.
Det tæller sustainability-profiler fra blandt andet Carlsberg, Danish Crown, Ørsted, kommunikationsbureauet We Love People og Matter, der samarbejder med Nasdaq og andre kunder om at gøre det lettere at investere bæredygtigt.
– Det, der binder det nye udvalg sammen, er, at vi repræsenterer virksomheder, der er meget ambitiøse omkring bæredygtighed. Vi arbejder alle sammen strategisk med FN’s 17 verdensmål, og vi har et stort ønske om at skabe en bedre dag i morgen, end vi har i dag, siger Annemarie Meisling i en pressemeddelelse, hvor hun hæfter sig ved det positive, at mange brancher er repræsenteret i udvalget.
– Vi skal inspirere og udfordre hinanden, så vi sikrer at erhvervslivet bidrager konstruktivt til de globale, europæiske og danske målsætninger for bæredygtighed og klimahandling, uden det bliver en hæmsko for vækst og innovation. Derfor er jeg meget glad for, at udvalget er sat sammen af meget forskellige personer og virksomheder. Mangfoldighed er nøglen til forbedringer, der kommer alle til gode, siger hun.
Udvalget har holdt sit første møde, hvor nogle af de mindre virksomheder blandt andet delte udfordringerne med de stigende krav til bæredygtighed.
– Det har jeg utrolig stor respekt for. I Chr. Hansen har vi gennemført et omfattende arbejde med at kortlægge vores samlede klimapåvirkning, så det står lysende klart for mig, hvor krævende det er. Derfor vil det for mange mindre virksomheder være en udfordrende opgave. Sammen skal vi finde løsninger, der er værdiskabende for både store og mindre virksomheder, siger Annemarie Meisling.
Udvalgets medlemmer er:
Annemarie Meisling, Director, Sustainability Chr. Hansen
Monica Klepp Bjerrum, Director, Group Sustainability, Danish Crown
Simon Hoffmeyer Boas, Director, Group Sustainability, Carlsberg
Thomas Bustrup, International direktør & COO, DI
Kristian Østerling Eriknauer, Vice President for Corporate Social Responsibility, Arla Foods
Niels Fibæk-Jensen, Co-founder & CEO, Matter
Karina Holm Henriksen, Adm. direktør (CEO) & partner, We Love People
Sahra-Josephine Hjorth, Co-founder, CanopyLAB
Niels Møller Jensen, Adm. direktør, Herning Vand Holding
Signe Kongebro, Arkitekt MAA, partner og leder af bæredygtighedsafdelingen, Henning Larsen Architects
Thor Möger Pedersen, Vice President, COWI
Lene Møldrup, Director, Ambu
Flemming Lynge Nielsen, Sustainability Director, Danfoss
Nikolaj Holmer Nissen, CEO, Burmeister & Wain Scandinavian Contractor
Kristian Bundgaard Pedersen, Adm. direktør Tasso
Gregers Pedersen, Koncern HR-chef, Per Aarsleff
Uffe Kåre Rasmussen, Senior Director, Compliance & Sustainability, H. Lundbeck Gorm Rasmussen, Adm. direktør, Carl Ras
Ingrid Reumert, Vice President, Communications Public Affairs & Sustainability, VELUX
Rasmus Skov, Head of Sustainability, Ørsted
Kaj Stjernholm, Adm. direktør, Stjernholm A/S
Neel Strøbæk, Director Environment, Rambøll Danmark
Fleming Voetmann, Vice President, Marketing, Communications & Sustainability, FLSmidth
Aske Wieth-Knudsen, Underdirektør, DSB
Marie Gad, Chef for Global udvikling og bæredygtighed (Sekretær), DI
Forsiden lige nu:

Politiken dropper grøn status og skruer ned på ambition som Danmarks førende klimaavis
Efter kritik af deres hjemmestrikkede grønne status har avisen helt droppet af fortælle om deres klimabelastning. Nu kan man alene se tal fra JP/Politiken-koncernen.

Genbrugssucces: Københavnerprojekt sikrer mod fremtidens skybrud
Vi mangler løsninger på hyppigere skybrud og kraftigt vejr. Projektet Fremtidens Gårdhave har et bud, der tager højde for både den intensiverende regn og samtidig er designet med bæredygtighed i ligningen.

Millionbevilling fra RUC: Stor minimering af landbrugets CO2-udledning på vej
CO2-udledningen kan nedbringes med millioner af ton, hvis “bare” teknologien biomasse-pyrolyse bliver rullet ud i stor nok skala – og samtidig hurtigt nok. Et nyt forskningsprojekt skal skabe grundlaget for en biomasse-pyrolyse sektor i Danmark.
Seneste artikler:

Efter 25 år i Jyske Bank skal han stå i spidsen for Seges Innovations økonomiværktøj
Seges Innovation ansætter Lars Viftrup Lund som ansvarlig for virksomhedens økonomistyringsværktøj.

Forskere veksler slam til grønt brændstof – nu gør de klar til produktion
Slam er muligvis kodeordet til at skabe en mere klimavenlig transport på vejene og de udskældte flyruter. Forskere på Aarhus Universitet rykker deres succesforsøg med at omdanne slam fra spildevand til en grøn olie ud i den virkelige verden.

Søren Tscherning vinder pris som grøn ejerleder
PwC, Nykredit og Dansk Erhverv har kåret Søren Tscherning til vinderen af Årets Regionale Temapris i Hovedstaden ved Årets Ejerleder 2023.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
