Connect with us

Hvad søger du?

Sustain ReportSustain Report

Navne

“Det er en fejl kun at fokusere på et par Verdensmål”

Arkitektur spiller en rolle for alle 17 Verdensmål, siger kvinden bag Verdenskongres.

Annette Blegvad
Arkitektforeningen har i slutningen af 2018 udgivet en bog, som viser, hvordan arkitektur spiller en rolle for alle 17 verdensmål. Foto: Nana Reimers

Arkitektur spiller en rolle for hvert af de 17 Verdensmål. Sådan siger Annette Blegvad, vicedirektør i Arkitektforeningen uden at blinke med øjnene.

Beviset ligger foran hende i form af en lille hvid bog med fartstriber i Verdensmålenes farver. Den er blevet til i et samarbejde med Kunstakademiets Arkitektskole og den internationale arkitektforening, UIA.

Normalt lyder anbefalingen, at virksomheder skal fokusere på maksimalt 2 til 4 Verdensmål. I tager alle 17. Giver det mening?

– Jeg synes det er en misforståelse kun at udvælge et par Verdensmål. De hænger sammen. Selvfølgelig er det en stor opgave at se sådan på det. Det synes vi også. Især fordi byggeri ikke spiller den store rolle i Verdensmålene. Men vi ser dem som en stor mulighed for at gøre en forskel med arkitekturen.

Hvis din bolig er bygget af ordentlige materialer, skal du ikke genopbygge den hele tiden

Hvad har arkitektur for eksempel at gøre med Verdensmål nr. 2 om at udrydde sult?

– Hvis din bolig er bygget af ordentlige materialer, skal du ikke genopbygge den hele tiden, fordi den falder sammen. Så har du flere penge til mad. I forhold til sundhed, undgår man også sygdom, når man bygger med kvalitet. Og der er jo evidens for, at det giver kortere liggetider på hospitalerne, hvis man får lys. Så bogen er fuld af eksempler på, hvad arkitektur kan gøre af forskel for mennesker. Men det kræver selvfølgelig støtte og ressourcer for at lykkes.

Mange løsninger eksisterer allerede

Af samme årsag fulgte stabler af bøgerne med Annette Blegvad til COP24 i Katowice i Polen i december, hvor blandt andet politikerne flokkedes for at finde løsninger på klimaudfordringerne.

– Der er ikke mange ord i bogen, men der er en masse eksempler. Det er vores måde at vise, at nu er det handling, ikke ord, der er brug for. Og mange politikere stak altså bogen i lommen til COP24. De løsninger vi peger på kan selvfølgelig ikke klares med få midler. Der ligger lange uddannelser bag dem, og de koster selvfølgelig også noget i sig selv. Men mange af løsningerne eksisterer allerede. Og har samfundet og verden råd til ikke at bruge dem? spørger Annette Blegvad fra mødebordet i indre København, hvor Arkitektforeningen holder til i en bygning, som i den grad har vist sig at være bæredygtig. Den tidligere præstegård blev nemlig opført i 1730 og fremstår i dag gennemrenoveret, lys og eksklusiv.

Arkitektur spiller en meget større rolle for bæredygtighed end mange tænker på

Hvor vigtig er bæredygtighed for jer som arkitektforening?

– På en skala hvor 1 til 10 er det 10. Ingen i Danmark bliver arkitekt uden at have ønsket om at bidrage til det gode liv. Derfor er Verdensmålene naturlige for os at forholde os til. Arkitektur spiller en meget større rolle for bæredygtighed end mange tænker på. Også end arkitekterne selv tænker på. Hele det byggede miljø er jo arkitekturens område. Så det gælder både husene, mellemrummene, produktionen, planlægningen, landskabet og designet af det hele.

– Arkitektur er det vi omgiver os med. Så det er en mega-opgave at integrere Verdensmålene i det. Derfor er det også meget vigtigt, at vi tager den opgave på os og ser på, hvad arkitektur betyder for samfundet? For det gode liv? Og for ressourcerne? Halvdelen af verdens affald kommer fra byggeriet, siges det.

Hvor ny er den bæredygtige dagsorden for jer?

– Jeg har beskæftiget mig med den dagsorden i 25 år, siden det hed økologi og miljørigtig projektering. Det er ikke nogen ny dagsorden, men FN’s 17 Verdensmål giver et kæmpe boost til den. Nu siger regeringerne også, at det er vigtigt, og så kan vi andre byde ind med vores ekspertise og sige: ja, vi kan godt nå de mål, bare kom an. Men det kræver, at vi arbejder sammen om det.

Vi har brug for at det offentlige som bygherre tager ansvar

Hvad skal der til for, at arkitekturen for alvor kommer til at spille en rolle i forhold til Verdensmålene – og på dansk jord især Verdensmål nr. 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund?

– Det handler især om at få staten som bygherre til at efterspørge bæredygtighed i højere grad. Vi synes der ligger en forpligtelse til at udforske, hvordan man laver noget nyt og noget andet. Det kan være, at det er billigere at bygge konventionelt nu, men det bliver dyrt på sigt. Og hvem skal betale den regning? Vi har brug for at det offentlige som bygherre tager ansvar, ellers kan vi ikke få den erfaring med materialerne, og hvad der virker godt sammen, som vi har behov for.

– Vi skal være et samfund der er rigt nok til, at vi tør eksperimentere med nye løsninger. Men det er gået lidt i stå, fordi fokus har været på, hvad anlægsudgifterne var, frem for hvad driftsudgifterne er. Vi skal have vendt det billede, for det vil komme det bæredygtige byggeri til gode.

I arkitekturen har vi det problem, at vores gode løsninger ikke er synlige

Nogle af folkene bag den nye baseline-rapport om Verdensmål nr. 11 peger på, at byggeriet selv har en rolle i forhold til at byde mere ind med kreative løsninger. Er I gode nok til at gøre opmærksom på jer selv?

– Jeg synes, vi prøver, men vi er nok ikke altid synlige nok i den debat. Men det er jo også ret svært at måle resultaterne af noget, som ikke er der. I arkitekturen har vi det problem, at vores gode løsninger ikke er synlige. Sådan er det med kvalitet. Det er et svært parameter. Men vi er begyndt at måle på indeklima og nogle sociale indeks, som også er en del af baseline for det verdensmål.

Hvad synes du er det nye lige nu i forhold til dit arbejde med Verdensmålene?

– I en lang periode har vi troet, at den teknologiske udvikling ville redde os. Men den er jo bygget på, at der hele tiden kommer nye løsninger, som gør de tidligere løsninger forældede. Og sagen er jo, at man kan lave nok så mange beregninger og tekniske løsninger i forhold til bygninger, men når mennesker flytter ind i dem, så sker der altid noget andet. Der kan formgivningen være med til at motivere en adfærd, som giver de resultater man ønsker. Måske skal elevatoren være langsommere, hvis man vil stimulere at folk tager trappen, og der skal være tørresnore i lejlighederne, hvis folk skal droppe at bruge tørretumbleren.

Vært for verdenskongres om Verdensmålene i København

I 2023 er Arkitektforeningen vært for arkitekternes verdenskongres med Verdensmålene som omdrejningspunkt. Annette Blegvad er direktør i foreningen UIA 2023-kongressen i København.

Hvad er din ambition for Verdenskongressen?

– Kongressen skal ikke bare være fødder ind og ud af København uden at sætte sig spor. Vi håber at sætte gang i en masse nye ph.d.’ere nu, som kan fremlægge deres forskning på kongressen. Vi arbejder også på at få lavet nye bæredygtige projekter, vi kan vise frem, så Kongressen også giver danske arkitekter og leverandører nye eksportmuligheder. Og vi arbejder på at formidle arkitektur og Verdensmål på mange forskellige måder i film og tidsskrifter, så flere bliver opmærksomme på, hvad arkitekturen kan.

Konferencen skal bruges som løftestang for de løsninger, vi kan skabe i Danmark

– Det skal være sådan, at vi i 2023 mødes med politikere, forskere og bygherrer fra hele verden og gør status på, hvor langt vi er med Verdensmålene nu, og hvad der skal til for at nå dem. For så er der syv år tilbage inden målene skal være opfyldt. Konferencen skal bruges som løftestang for de løsninger, vi kan skabe i Danmark.

Har Verdensmålene været med til at få arkitektur på dagsordenen hos politikerne?

– Ja, før råbte vi uden at blive hørt, nu bliver vi lyttet til. Det er super positivt. Også i forhold til de kreative fag generelt. Verdensmålene er ikke bare endnu en rapport. Man taler om dem på meget højt regeringsniveau i mange lande. Nogle lande er mere bagstræberiske, som for eksempel USA i øjeblikket. Men der spiller professionelle netværk jo en fantastisk rolle, for i vores internationale forening,UIA, dækker vi 125 lande. Vi er svære at sidde overhørig, så politikerne slipper ikke af med os.

3 eksempler på arkitektur, der bidrager til Verdensmålene

Verdensmål nr. 4: Kvalitetsuddannelse

The Community Dome. Et stort antal voksne og børn er blevet fordrevet fra Syrien og lever nu i flygtningelejre. Ofte har de ikke adgang til uddannelse og ⅔ af flygtningebørnene går ikke i skole. Med projektet ‘100 classrooms for refugee children’ er målet at træne flygtninge i selv at opbygge rum, der kan bruges som klasseværelser. Opførelsen sker med bæredygtige materialer og kan nemt overføres til forskellige situationer.

I Zatari-landsbyen i Jordan, som huser 15.000 syriske flygtninge, blev således opført et 25 km2 stort rum opbygget med superadobe-teknikken. Den anvender aflange poser med jord og organisk materiale til at forme en bikubelignende-struktur, der knytter sig til traditionelle syriske huse.
Kilde: An Architecture Guide to the UN 17 Sustainable Development Goals
Foto: Martina Bo Rubino
Origin/team: Emergency Architecture & Human Rights (EAHR), Acting for Change Jordan, Social Science advisor: Jawhara Hammuh

Verdensmål nr. 15: Livet på Land

Novo Nordisk Naturpark. Industrielle områder er normalt præget af imposante bygninger og materialer som asfalt og beton. Novo Nordisks hovedkvarter i Bagsværd er et eksempel på, at det ikke behøver at være sådan. Det er nemlig omgivet af en naturpark, som blev anlagt i 2015 er inspireret af skandinaviske skove og forhistoriske dødislandskaber af bakket gletcheris, som ikke længere er i bevægelse. Det bidrager ifølge arkitekterne til “Novo Nordisks stærke, distinkte ’brand’, imens stiernes buede forløb stimulerer sanserne og faciliterer møder i den daglige transit gennem parken. Dette skaber en rekreativ ramme med muligheder for dynamik og videndeling blandt de ansatte.”
Kilde: An Architecture Guide to the UN 17 Sustainable Development Goals og SLA.
Foto: Torben Petersen
Origin/team: SLA Architects, Henning Larsen Architects, Orbicon, Alectia, Skælskør Anlægsgartnere, Urban Green

Verdensmål nr. 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
Nyt globalt startup-program med fokus på bæredygtighed skal styrke udviklingen af fremtidens byer
Danske og internationale tech-startups inviteres til at ansøge om at blive en del af ‘Urban tech’, som er et skræddersyet accelerationsforløb. Det skal styrke udviklingen af teknologibaserede løsninger til bæredygtigt byggeri og udvikling. For eksempel ved at gøre bygninger og energisystemer mere fleksible, offentlige byrum mere multifunktionelle, eller byer mere CO2-besparende. Programpartnerne er COWI, VKR Holding og EWII, som alle investerer både penge og tid i programmet, der desuden modtager støtte fra Industriens Fond. Det skriver Realdania i en pressemeddelelse.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.