“Designernes metoder kan hjælpe virksomheder med SDG’erne”

Tænker du også på Wegner-stole, Panton-lamper eller andre klassikere, når nogen siger dansk design?

Det er selvfølgelig ikke forkert, men design er meget mere.

Visionen for Dansk Design Center er nemlig at ruste organisationer og mennesker til at skabe det næste, verden har behov for. I stigende grad handler det om at aktivere Verdensmålene som en ramme for at virksomheder kan skabe vækst og gøre godt – samtidig. Det siger Christian Bason, som i de seneste fire år har stået i spidsen for Dansk Design Center.

Bæredygtighed og Verdensmålene indgår som et parameter for mange af de virksomheder, vi arbejder sammen med

– Mit budskab til virksomheder er, at uanset hvilken SDG du orienterer dig mod, kan designeres værktøjer, metoder og mindset gøre en forskel, siger Christian Bason.

Design er nemlig i fagsprog den proces, der fører til, at der skabes noget nyt og altså ikke kun det konkrete produkt, der kommer ud af det.

– Vi kan se, at bæredygtighed og Verdensmålene indgår som et parameter for mange af de virksomheder, vi arbejder sammen med. Derfor bliver de en integreret del af stort set alle projekter, vi laver fremadrettet, siger Christian Bason.

Sådan kan design-processen bruges af virksomheder til arbejdet med bæredygtighed

Men hvordan er design relevant for virksomheder, der arbejder med Verdensmålene?

– Jeg plejer at sige, at det er tre ting, designprocessen kan bidrage med. Kort sagt er det at forstå problemet, at skabe bedre ideer og at bygge konkrete og attraktive løsninger, siger Christian Bason og uddyber:

1) Forstå problemet. Det første punkt er at se på ting fra et menneskeligt perspektiv. Det vil sige, at man ikke tager udgangspunkt i et teknologisk eller analytisk perspektiv, som ingeniører eller samfundsfaglige personer ville gøre. Designere ser på, hvordan mennesker oplever produkter, services og omgivelser, hvad deres adfærd er, og hvad der kan forandre den. Det vil sige, man søger indsigt i hvad de gør, fremfor hvad de siger, at de gør. Design research ligger i den forstand tæt op ad antropologiske undersøgelser.

2) Få bedre ideer. Designere bruger i stigende grad deres faglighed til at invitere andre med i co-creation, eller med et dansk ord samskabelse. Det handler om at få mange fagligheder og erfaringer i spil. Den smartphone de fleste af os har, involverer eksempelvis vidt forskellige kompetencefelter fra glas, metal, software, apps og trådløs teknologi. Så det at integrere mange slags viden i produkter eller services – fysiske som digitale – er ikke nyt.

Men vi har mere brug for designernes integrerende kompetencer end nogensinde før. De udfordringer vi for eksempel skal løse i forhold til klimaet er enorme, og vi får endnu flere dybe vidensdomæner og specialiserede fagligheder, som alle må indgå i fremtidens løsninger. Evnen til at tilrettelægge processer, der inddrager viden fra ikke blot eksperter men også kunder eller borgere, og at bringe det i spil i forhold til at adressere de store bæredygtighedsudfordringer, er en stor del af det, designerne kan bidrage med.

3) Byg konkrete løsninger. At bygge, teste og afprøve er den tredje del af designprocessen. Det handler om at omsætte abstrakte ideer til noget konkret, der kan prøves af. Det kan være alt fra et digitalt produkt til en ny bæredygtig forretningsmodel. Som designer kan man give ideer og strategier en form og et udtryk, der gør dem håndgribelige, og som man kan omsætte til konkrete handlinger i dialog med kunder og samarbejdspartnere. Den feedback, man får ved at afprøve foreløbige løsninger med sine brugere er uvurderlig i forhold til at nå frem til et endeligt resultat, der har den virkning man ønsker.

Blandt de konkrete værktøjer Dansk Design Center arbejder med er storyboards, “servicerejsen” og “projektkuben”, som forklares her.

Er problemet nu også, hvad du tror det er?

Men er første punkt i designprocessen om at forstå problemet ikke lidt overflødigt? De fleste virksomheder er vel alt for godt klar over, hvilke udfordringer de har med bæredygtighed?

Ikke nødvendigvis, svarer Christian Bason.

– En del af designarbejdet er at udfordre, hvad man tror problemet er.

Min ph.d. viste, at ledere ofte tror, at de ved, hvad problemet er, men det er langt fra altid, de har ret

Han forsvarede i 2017 sin ph.d om design og ledelse.

– Min ph.d. viste, at ledere ofte tror, at de ved, hvad problemet er. Men når man går tæt på organisationen eller på kunderne, er det langt fra altid, lederne har ret. Særligt når værdierne skifter i retning af bæredygtighed, skal man have en stor ydmyghed over for, hvad der driver ens medarbejdere, samarbejdspartnere og kunder, siger Christian Bason.

Ønsker flere SDG-samarbejder 

Da Sustain Report besøger Dansk Design Center har folk fra Faaborg-Midtfyns kommune indfundet sig på etagen ovenfor for at få hjælp til at reducere affolkningsproblemet.

På et bord, vi passerer, er opstillet små glas fyldt med forskelligartede piller i alle farver og former, som hver har et navneskilt. De er en del af et projekt, som involverer repræsentanter fra forskellige medicinalvirksomheder, som skal forestille sig, hvad sundhed er i fremtiden.

FN’s udviklingsprogram UNDP er en tredje aktuel samarbejdspartner for Dansk Design Center.

– Jeg ser for mig at vi laver flere SDG-opgaver som den. På globalt plan, hjælper vi UNDP med at designe deres måde at møde verden på, så organisationen bliver bedre til at nå sine mål om at reducere fattigdom, udrydde sult, skabe øget sundhed, med mere. Det er ikke længere nok kun at gennemføre udviklings- og støtteprojekter sammen med nationale regeringer. Vi bidrager til, at UNDP kan skabe platforme, hvor langt flere interessenter – og særligt private virksomheder – kan finde hinanden og mødes om at løse udfordringerne både lokalt og globalt.

Det er en invitation til andre om at komme og lege med, hvis de beskæftiger sig med nogle af de samme Verdensmål

Tidligere på året skrev han en blog, om de fire SDG’er Dansk Design Center særligt beskæftiger sig med. Den fjerde og sidste er den vigtigste, siger Christian Bason.

– Mit indlæg går ud på at forklare, hvilke Verdensmål vi fokuserer på. Men vigtigst af alt, er det en invitation til andre om at komme og lege med, hvis de beskæftiger sig med nogle af de samme mål. Derfor er mål nummer 17 om partnerskaber et af de vigtigste set med mine øjne, siger Christian Bason og tilføjer, at Verdensmålenes farverige ikoner i sig selv er et eksempel på veldesignet grafik, skabt af den svenske designer Jakob Trollbäck. – Det er et godt eksempel på hvordan design kan gøre globale udfordringer forståelige på tværs af grænser, brancher og fagligheder.