Dataspecialisten NTT Data Business Solutions har udpeget en dansker som ny Nordisk Direktør for bæredygtighed. Kristoffer Nilaus Tarp, der tiltrådte 1. maj, kommer fra et job som konsulent i sit eget firma, hvor han har rådgivet virksomheder om bæredygtig omstilling.
Læs også: 7 kernekompetencer for bæredygtige virksomheder
Tarp, der ved årsskiftet udgav bogen ‘Forretning for fremtiden – succes med Verdensmålene’ fortæller, at han ser data som en central vej frem, for at virksomhederne i fremtiden kan blive skarpere på, hvordan de lever op til deres klimamål.
– Jeg synes der har været et gap mellem det, de store nordiske virksomheder gerne vil, og hvad der har været muligt, når det kommer til bæredygtighed. Men for at kunne nå i mål kræver det, at man bruger data mere aktivt, på samme måde som man bruger sine ugentlige salgstal, siger Kristoffer Nilaus Tarp til Sustain Report.
Kommercielle fordele i bæredygtighed
På den måde kan virksomhedernes data, som allerede er genereret af NTT’s implementering af SAP-software, være med til at kaste lys over, hvor virksomheden har særligt meget spild, CO2-udslip, farligt affald eller problemer på mere sociale parametre.
– Meget af den data findes i forvejen, fortæller han.
– Når bundlinje og bæredygtighed forbindes, sætter det ild i øjnene hos både ledelse og investorer, og så bliver det for alvor noget man får fokus på. Så bliver det rigtigt spændende, siger Tarp og tilføjer, at virksomheden skal kunne opnå kommercielle fordele ved at investere i bæredygtighed – for ellers trækkes tiltagene tilbage, når bundlinjen et år ikke er så god.
Skal formulere nye mål
NTT Data Business Solutions lægger sig selv op ad sin japanske ejers målsætning om at indfri de 17 Verdensmål. Dog bliver en af Tarps første opgaver i den nye rolle at skulle formulere nogle konkrete mål. Ikke mindst for, hvad kunderne skal leve op til.
– Jeg kommer til både at være en intern ambassadør, der kan stå på ølkassen og hjælpe med den indre transformation. Men jeg skal også være bindeled og være med til at oversætte, hvor de her store danske virksomheder ser sig selv om fem år, og finde ud af, hvordan teknologien kan være en enabler.
NTT Data business Solutions hed indtil for en måned siden Itelligence, og beskæftiger omkring 30.000 mennesker med at implementere SAP-ERP software fra den tyske partner af samme navn. Navneskiftet skete dog for at komme tættere brandmæssigt på den japanske moderkoncern NTT Data Corporation, der beskæftiger 133.000 ansatte.
NTT Data Business Solutions landede 1.072 millioner euro i omsætning i 2020.
Forsiden lige nu:

CSR-prisen: Kvantespring i rapporters kvalitet – og stadig plads til forbedring
Danske virksomheder er ved at få bedre fat om deres bæredygtighedsrapportering. Udfordringerne er CO2-udledninger i leverandørkæden og distribution og data om social bæredygtighed.

ESG kan have en reel indflydelse på virksomheders vurdering og værdi
De unge, der bærer bæredygtighed: Fran Owen fra PwC har konkrete eksempler på, at en due diligence på bæredygtighed kan rykke prisen på en virksomhed.

Ørsted vil have klimaneutralt stål i 2040
25 globale koncerner arbejder sammen i Steel Zero Initiative for at gøre stålindustrien grønnere.
Seneste artikler:

Podcast: Bryd vanerne med Thomas VovemoD
Vi skal bryde vores vaner. Det er pinedød nødvendigt, for at vi kan komme i mål med den grønne omstilling. Men hvordan gør vi det, og hvorfor er det så svært? Det ved Thomas VovemoD en masse om. Lyt med her.

Grøn grundforskning styrker målrettethed og samarbejde
Danmarks Frie Forskningsfond har med grønt fokus bevilliget 300 millioner kroner til grøn grundforskning i 2021

Nu kan du søge midler til at formidle grønt iværksætteri
Erhvervsministeriet uddeler fem millioner til events, der kan udbrede kendskabet til grønt iværksætteri i Danmark.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
