På et spørgsmål om, hvad den mest signifikante tendens i erhvervslivet er lige nu, peger en af de mest magtfulde danske erhvervskvinder Lone Fønns Schrøder på ESG-rapportering, som måler virksomheders performance i forhold til miljø og sociale forhold samt god selskabsledelse, i et stort interview med Børsen-tillægget Penge & Privatøkonomi.
Ud over talrige bestyrelsesposter i virksomheder som Volvo og Ikea, er hun adm. direktør for Concordium, der er startet af Lars Seier Christensen.
– Det vil ikke længere bare være tobak og våben, der er etisk ukorrekt at investere i. Det etiske aspekt vil dominere på flere fronter, og der vil være en økonomisk pris for virksomheder, der ikke får en høj esg-rating. De virksomheder, der ikke er i stand til at levere på esg-fronten, vil have en dyrere finasiering. Deres renter vil ganske enkelt være højere, og der er investorer, der ikke har mandat til at investere i dem, siger hun til Penge & Privatøkonomi og påpeger, at ESG dybest set handler om at fremtidssikre sin forretning.
ESG-området er da også i kraftig vækst og står til et job-boom i de kommende år, vurderer adskillige eksperter.
For nylig har C20-selskabet Ambu oprettet en ny ESG-afdeling på i alt tre fuldtidsansatte. Topdanmark har netop rykket sin CSR-ansvarlige tættere på topledelsen blandt andet med det formål at opnå en bedre placering i ESG-målinger.
Og spørger man konsulenthuset McKinsey er der gode grunde til at interessere sig for ESG. Her peger man på hele fem måder, som ESG skaber værdi på. Det gælder blandt andet ved at minimere risikoen for indgreb i form af regulering og lovgivning samt potentielt reduktion af udgifter.
En af udfordringerne er dog, at der er mange veje til Rom. Forskellige målinger af ESG og bæredygtighed i det hele taget lægger nemlig vægten forskelligt, hvilket gør det svært at sammenligne virksomheder på tværs for både investorer, kommende medarbejdere og andre stakeholdere.
Det skal en ny ekspertgruppe dog forsøge at råde bod på. Frem til januar skal den komme med et bud på, hvordan man standardiserer virksomhedernes ikke-finansielle rapportering og gør den mere brugbar.
Og det er tiltrængt, mener et af gruppens medlemmer, Susanne Stormer, Chief Sustainability Advisor og Vice President i Novo Nordisk.
– Lige nu er der alfabetsuppe på grund af de mange organisationer, som hver især har deres bud på, hvordan man måler bæredygtighed, siger hun.
Alligevel er hun, ligesom Lone Fønns Schrøder overbevist om, at det er det eneste rigtige at tage målinger af bæredygtighed alvorligt.
– For mig er pointen med at tale om ESG, at vi skal forstå, hvilken viden der er nødvendig for at træffe de rigtige beslutninger, så vi kan skabe mere bæredygtige organisationer, der bidrager til et mere bæredygtigt samfund, lyder det fra Susanne Stormer.
Forsiden lige nu:

De unge vil se handling på klima og står af på grådige virksomheder
Tilliden til, at virksomhederne spiller en positiv rolle er på få år dalet markant i aldersgruppen 20-40 år, viser årlig survey fra Deloitte.

CBS-professor frygter EU-regler fører til skuespil mellem virksomheder
Det ny EU-direktiv, Corporate Sustainable Reporting Directive (CSRD) forventes vedtaget i løbet af sommeren. Og det er langt mere omfattende end mange tror.

Drop nu alt det hype om bæredygtighedsledelse
Arbejdet med bæredygtighed skal være forankret i lovgivning og anerkendte standarder. Alt for ofte ansætter man managers med helt uklare mandater, så ender det i aktivisme, som mest er vinduespynt, mener Thue Birk Svenningsen.
Seneste artikler:

Modeindustrien skal rykke sig på data, transparens og sporbarhed
De unge, der bærer bæredygtighed: Rasmus Stærk Just leder CSR-afdelingen i DK Company med en holistisk tilgang til bæredygtighed

To nye forskningsprojekter skal medvirke til bæredygtig energiudvikling
European Energy har fået forskningsmidler til at at udvikle bæredygtigt flybrændstof og digital styring af solparker

Nu kan kunstnere også måle deres CO2-aftryk
Statens Kunstfond stiller en CO2-beregner til rådighed for kunst- og kulturbranchen, som skal hjælpe med at gøre branchen grønnere.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
