I sommer gik den danske vandforskningsvirksomhed Aquaporin på børsen.
Og kun et halvt år efter meddeler selskabet i forbindelse med sit regnskab for tredje kvartal, at de har valgt at rykke rundt på titelskiltene på direktionsgangen – ny CEO er fundet internt, mens den nuværende Peter Holme Jensen ikke forlader virksomheden.
I stedet skal Peter Holme Jensen, der også er selskabets stifter, være innovationschef eller CIO, fra 1. januar.
Topchefen fundet internt
Den nye topchef bliver Matt Boczkowski, der indtil nu har siddet som CCO og viceadministrerende direktør for Aquaporin.
– Peter Holme Jensen har haft en klar vision fra begyndelsen, og jeg er overbevist om, at Matt Boczkowski er den ideelle nye administrerende direktør til at fortsætte med at gøre denne vision til virkelighed og tage Aquaporin til næste niveau, lyder det i en pressemeddelelse fra bestyrelsesformand Niels Heering.
Han tilføjer:
– Jeg er utrolig glad for, at Peter Holme Jensen vil fortsætte som Chief Innovation Officer og fortsætte med at tilføje værdi til Aquaporins forretning og kultur.
Et ikke så overraskende skift
Udover at skulle være CIO, skal den afgående topchef også have det fremtidige ansvar for virksomhedens Deep Tech-afdeling og Open Innovation, fremgår det af meddelelsen.
Peter Holme Jensen blev i sommer udpeget af daværende forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen til at være medlem af Innovationsfonden.
Læs også: Innovationsfonden tilføjer grøn insider til bestyrelsen
I den forbindelse sagde den danske forsker og forretningsmand til Sustain Reports søstermedie Science Report, at innovation er et hjertebarn for ham.
– Innovation og forskning er det område, som interesser mig mest, sagde Peter Holme Jensen.
En hård start på børsen
Stoledansen meldes ud i forbindelse med virksomhedens regnskab for tredje kvartal, der har været hårdt presset af en forsyningskæde, der har været ramt af covid-19-udfordringer.
Aquaporin sænkede derfor sine forventninger til helårets omsætning til 6-10 millioner kroner, fra tidligere 15-20 millioner.
Dog påpeger bestyrelsesformanden, at ordrebogen i fjerde kvartal har været stærk, og at han derfor er fortrøstningsfuld.
Læs også: Bæredygtige byer kræver viden om, hvad der sker under vandoverfladen
– På trods af Corona-udfordringerne har vi nu fået bevist, at der er et kommercielt potentiale i vores banebrydende udvikling af vandrensning, siger Niels Heering.
Han tilføjer:
– Men vi står også over for udfordringer i forsyningskæden, der kan forsinke nogle forsendelser ud af fjerde kvartal og er vidne til en længere end forventet beslutningsproces om nogle muligheder med høj sandsynlighed.
Vandrensningsselskabet blev børsnoteret på Nasdaq i København 28. juni til en udbudskurs på 173 kroner. I løbet af første handelsdag faldt kursen 7,5 procent. Siden noteringen har kursen været stødt faldende, og handles på regnskabsdagen til kurs 126.
– Børsnoteret 28. juni 2021 til kurs 173 på Nasdaq Copenhagen.
– Teknologien er baseret på et protein af samme navn som firmaet.
– Proteinet, aquaporin, findes i alle levende celler, og kendes blandt andet fra funktionen af vores nyrer.
– Aquaporins teknologi kan fremstille proteinet og påføre det på membraner, der kan bruges til at rense vand til både drikkevand og industri.
Kilde: Aquaporin
Forsiden lige nu:

Medier, organisationer og advokatfirma hoppede alle på historien om bæredygtigt badetøj
GREENWASHING. Copenhagens Cartels historie om badetøj lavet af fiskenet havde alle ingredienser til en god historie. Og det var bekvemt at tro på den, påpeger reklamemanden Frederik Preisler.

Lovændring åbner for fængselsstraf for vildledende markedsføring
Regeringen lægger op til, at systematisk og grov vildledende markedsføring kan straffes med fængsel. Dansk Erhverv efterlyser mere vejledning frem for strengere straffe.

Det kræver en kulturændring at skabe det meningsfulde arbejdsliv
Ledelsesekspert og forfatter Louise Sparf deler i sin bog Lederskab i Balance sin personlige ledelsesfortælling. For hende er balancen mellem hjerne og hjerte vigtig for at opnå de bedste resultater på arbejdspladserne.
Seneste artikler:

Tidligere Ørsted-direktør bliver ny partner og investeringsdirektør i CIP
Tidligere viceadministrerende direktør i Ørsted, Martin Neubert, tager de strategiske tøjler over Copenhagen Infrastructure Partners’ investeringsområde på tværs af fonde.

PFA Pension henter særlig rådgiver til at dirigere strategi og bæredygtighed
Tidligere særlig rådgiver i S-regeringen og afdelingsdirektør i Nykredit Karl Kjær Bang bliver ny chef for bæredygtighed, public affairs og strategi hos PFA Pension.

Halvdelen af forskningsreserven skal gå til grøn omstilling
Et bredt flertal i Folketinget er enige om at fordele 3,6 mia. kr. til dansk forskning. Næsten halvdelen går til forskning i den grønne omstilling.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
