Connect with us

Hvad søger du?

Sustain ReportSustain Report

Jobannonce

CSR koordinator med flair for data, standarder og bæredygtighed

Er du klar til at blive en del af Ege Carpets’ bæredygtighedsindsats og få en central rolle i koordineringen og rapporteringen af vores initiativer frem mod vores 2030 mål?

Vi arbejder aktivt for at øge vores dokumentationsgrad og reducere vores miljøpåvirkninger ud fra en cirkulær tankegang hvor både sunde materialer, effektive produktionsprocesser og genbrug af brugte tæpper er i fokus. Vi mangler en skarp kollega der kan levere dokumentation ind til de mange standarder, direktiver, og ordninger som vi er underlagt.

Arbejdsopgaverne er blandt andet:

  • Dataindsamling og -analyse
  • Opfølgning på bæredygtighedsinitiativer i organisationen
  • Deltagelse i og opfølgning på interne audits for vores ledelsessystem i samfundsmæssigt ansvar (DS49001)
  • Rapportering af Ege Carpets’ resultater, særligt gennem vores årlige CSR-rapport
  • Hjælpe med at sikre compliance op imod kommende rapporteringskrav fra EU (Taksonomien, CSRD m.fl.)
  • Supportere kunder og andre interessenter med relevant dokumentation af og viden om Ege Carpets’ bæredygtighedsarbejde

Bliv en del af Ege
Hos Ege Carpets producerer vi kvalitets- og designtæpper til hele verden. Vi har hovedkontor og produktion i Herning samt produktion i Gram og Røjle. Ydermere har vi et uldspinderi i Litauen.

Du refererer til CSR Manageren. CSR-afdelingen er placeret under paraplyfunktionen Brand Management, der også tæller Kvalitet, Produktudvikling og Marketing. Du vil få en stor snitflade både ud mod resten af Brand Management funktionerne samt ud mod produktion og salg.

Design, kvalitet og respekt
Værdiord, som gennemsyrer Ege Carpets´ kultur. Design og kvalitet kommer naturligt til udtryk i produkter og organisation og respekt for miljø og mennesker kommer til udtryk både i produktion og arbejdsforhold. Ege Carpets er kendt for vores åbne og vedholdende arbejde med CSR gennem mange år.

Om dig og dine kvalifikationer
Vi forventer at du har en kandidatuddannelse eller bachelorgrad inden for naturvidenskab, teknik, kemi, miljø-økonomi eller andre tekniske/miljøvidenskabelige fag. Derudover har du:

  • Stærke analytiske evner, evne til at arbejde systematisk i et tempofyldt miljø og god sans for detaljer
  • Kompetencer indenfor dataanalyse og erfaren bruger af MS Excel
  • Evnen til at sætte dig ind i EU-direktiver, standarder og vurderingskriterer og oversætte dem til en forretningskontekst
  • Viden om hvordan man vedligeholder et ledelsessystem, ideelt DS49001. Erfaring med dette er en fordel, men ikke en forudsætning – så længe du er villig til at lære
  • Et løsningsorienteret mindset
  • Du mestrer engelsk og dansk i skrift og tale og er god til at kommunikere teknisk viden på en jordnær måde.

Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CSR Manager Camilla Jacobsen på 97 11 88 11

Vi afholder samtaler løbende, og stillingsopslaget lukkes ned, når vi har fundet den rette kandidat.

Tiltrædelse: Januar 2023.

Søg jobbet via linket her.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.