Generalister (fuldmægtige/konsulenter) til Miljø- og Fødevareministeriets afdeling for Miljø

Ansøgningsfrist: 17. Februar 2020. By: København

Vil du være med til at løfte regeringens grønne dagsorden, og til at forme rammerne på miljø- og klimaområdet? Ser du dig selv som en del af et stærkt fagligt miljø, der arbejder helt tæt på de politiske beslutningsprocesser? Så er du måske én af vores nye kollegaer i Miljø- og Fødevareministeriets afdeling for Miljø.

Vi søger et par fagligt stærke generalister, der har lyst til at arbejde med politikudvikling og miljøregulering tæt på minister og Folketing. En særlig vigtig opgave vil være at indgå som en central aktør i ministeriets arbejde med regeringens første klimahandlingsplan. Vores arbejdsplads er præget af et højt tempo, og vores arbejdsfællesskaber består af dygtige og engagerede medarbejdere med forskellige fagligheder.

Vi har 2 ledige stillinger i kontoret for Erhvervsregulering, som har ansvaret for miljøreguleringen af virksomheder, akvakultur og husdyrbrug, og hvor kerneopgaven er at sikre hensynet til natur, miljø og menneskers levevilkår samtidig med, at vi skaber de bedst mulige rammer for erhvervene.

Vi forventer, at du kan sætte hak ved:

  • Stærke samfundsvidenskabelige eller naturvidenskabelige kompetencer
    Du er uddannet cand. scient.pol, cand.scient, cand.agro eller tilsvarende.
  • God til at styre processer
    Du er velstruktureret, bevarer overblikket og har godt styr på dine opgaver og processer.
  • Stærke samarbejdsevner
    Du er opsøgende og god til at inddrage og samarbejde med kollegaer, styrelser, ministerier og organisationer. Og du synes det er spændende at samarbejde med andre fagligheder for at finde politiske løsninger.
  • God formidler
    Du er en skarp formidler, der kan skære en sag til og formidle komplekse problemstillinger og løsningsmodeller på en forståelig måde.

Hvad kommer du især til at arbejde med?  
Du vil komme til at arbejde med en bred vifte af miljømæssige problemstillinger og fra starten særligt ministeriets arbejde med regeringens klimahandlingsplan. Dit arbejde bliver udfordrende og udviklende med fokus på regeringsprocesser og analyser, der skaber merværdi og angiver konkrete løsninger på samfundsmæssige aktuelle problemstillinger. Typiske arbejdsopgaver er betjening af minister og Folketing herunder udarbejdelse af notater og projektstyring.

Du vil indgå i forskellige faglige fællesskaber, både i dit team og med kollegaer fra andre kontorer i ministeriet, hvor der er gode muligheder for sparing og videndeling. Din arbejdsdag kan være omskiftelig i opgaver og karakter.

Husdyrteamet
I Husdyrteamet arbejder vi med rammerne for etablering og udvidelse af husdyrbrugets stalde, beholdere mv. Opgaven er løbende at reducere husdyrproduktionens påvirkning af natur og vandmiljø med kvælstof, fosfor og ammoniak samt at begrænse f.eks. lugtgener af hensyn til naboer. Vi har en særlig rolle for ministerets arbejde med klimahandlingsplanen og fokus på reduktion af husdyrproduktionens klimabelastning.

Teamet for bioøkonomi og grøn skibsfart
I teamet for bioøkonomi og grøn skibsfart arbejder vi med at anvende restprodukter samt nye og gamle afgrøder i nye sammenhænge, til værdikæder indenfor eksempelvis fødevarer, foder, biobaserede produkter og bioenergi. Vi har også de internationale briller på og arbejder for at gøre den danske import af landbrugsråvarer mere bæredygtig. Endelig arbejder vi med at nedbringe luftforureningen fra skibsfarten og krydstogtskibene i havn.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).

Din ansættelse er afhængig af kvalifikationer som fuldmægtig eller specialkonsulent. Der vil afhængig af kvalifikationer være mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg.

Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er indtil videre departementet.

Du ansættes pr. 1. april 2020.

Yderligere oplysninger 
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til kontorcheferne Isabelle Navarro Vinten på
tlf. 5192 9390 eller Mikkel Dam Schwartz på tlf. 4172 1650.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, eksamensbevis fra bachelor- og kandidatuddannelse m.m. senest tirsdag den 18. februar 2020.

Samtaler forventes afholdt fredag den 21. februar 2020 eller mandag den 24. februar 2020.

Miljø- og Fødevareministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Søg stillingen


Warning: sizeof() [function.sizeof]: Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/sustainreport.dk/public_html/wp-content/plugins/wp-mystat/lib/mystat.class.php on line 1252