Chef for Kommunikation & Bæredygtighed

Ansøgningsfrist: 20. september 2020

Vil du med helt ind i maskinrummet hos en af Danmarks største online succeshistorier? Er du skarp på kommunikation og har stor passion for bæredygtighed? Så kom med på vores væksteventyr og tag ansvaret for at positionere nemlig.com som Danmarks ledende online supermarked med en stærk bæredygtig profil. 

Vi arbejder hver eneste dag med passion for at skabe et bedre liv for befolkningen i Danmark. En hverdag uden besværlige indkøbsture og med mere tid til familien. Og vi gør det på den mest nytænkende og bæredygtige måde”, fortæller kommerciel direktør Mikkel Pilemand.

Sæt retningen for kommunikation og bæredygtighed
Stillingen er meget bred, og du får indsigt i hele værdikæden, hvor du den ene dag har en sikkerhedsvest på i produktionen og den næste dag taler strategi med direktørerne. Du bliver en del af den kommercielle organisation, hvor du refererer direkte til vores kommercielle direktør, og hvor du i det daglige er personaleleder for et lille team – pt. bestående af en PR-specialist.

Dine primære arbejdsopgaver er at:
•    Fastlægge og implementere koncernens kommunikationsstrategi, herunder udarbejde årlige PR-plan for ekstern og intern kommunikation
•    Planlægge og eksekvere redaktionelt PR. Skabe synergi mellem de forskellige kommunikationskanaler, primært redaktionel PR, bæredygtighed og SoMe
•    Overvåge mediebilledet, håndtere henvendelser fra pressen og rådgive ledelsen ved pressespørgsmål
•    Fastlægge og implementere koncernens bæredygtighedsstrategi
•    Lede og forankre bæredygtighedsprojekter på tværs af organisationen
•    Kommunikere, dokumentere og rapportere bæredygtighedstiltag

I din dagligdag har du tæt kontakt med rigtig mange mennesker, både internt og eksternt. Det kan fx være, at du henter inspiration udefra, laver benchmarking med den øvrige branche, og i det hele taget sikrer, at nemlig.com bliver positioneret bedst muligt”, fortsætter Mikkel.

Overbevisende kommunikator med passion for bæredygtighed
Vi forstiller os, at du har en relevant længerevarende uddannelse, kombineret med minimum 5 års erfaring fra en lignende stilling med kommunikation og PR – og gerne erfaring med bæredygtighed fra en detail- eller fødevarevirksomhed. Du har det strategiske perspektiv med dig, når du fx rådgiver direktionen, og samtidig er du rigtig stærk til at eksekvere i det daglige, hvor du forankrer nye initiativer i en kommerciel kontekst.

Vi forventer yderligere, at du:
•    Har erfaring fra ledelsesniveau
•    Har fantastiske kommunikationsevner – både på skrift og tale
•    Kan fremvise straffeattest

Som person brænder du for at gøre en forskel og driver selvstændigt dine projekter på tværs af organisationen. Du formår at tænke forretningsorienteret og omsætter det til konkrete tiltag, der skaber værdi på både bundlinje og i et bredere samfundsmæssigt perspektiv. Du har en evne til at ”sælge” budskabet og dermed fremme kommunikation og bæredygtighed både internt og eksternt.

Vil du med på holdet?  
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte senior rekrutteringskonsulent Rasmus Ottesen på 30 55 77 68 eller rao@nemlig.com.

Send os din ansøgning og dit CV ved at klikke på linket “Søg stillingen” hurtigst muligt – vi glæder os til at høre fra dig.

 

Søg stillingen


Warning: sizeof(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/sustainreport.dk/public_html/wp-content/plugins/wp-mystat/lib/mystat.class.php on line 1252