Analytiker til Corporate Sustainability og ESG

Ansøgningsfrist: 10. September 2019

Brænder du for bæredygtighed og ESG, og har du indblik i den finansielle verden? Kan du lide at arbejde med data? Så er du måske den, vi søger.

Om jobbet

Vores kommende kollega skal bl.a. medvirke til at analysere og rapportere om ESG-forhold, herunder udvikle regnemetoder og vedligeholde ESG-databaser. Som en del af vores aktive ejerskab skal du være med til at analysere årsrapporter og overvåge eksklusionslister. Du skal være med til at rapportere på og udvikle værktøjer til at måle effekten af vores bæredygtighedsindsatser. Og du skal deltage i internationale arbejdsgrupper inden for ovenstående områder i regi af Global Compact, World Economic Forum, PRI og OECD.

Endelig skal du bidrage til præsentationer og anden mødeforberedelse til brug for husets ledelse i forbindelse med foredrag, paneldeltagelse mv. Det kræver, at du kan tænke kreativt, afbalancere dine gode idéer med din sans for præcision – og at du trives med at levere med korte deadlines.

Det ledige job er i afdelingen Corporate Sustainability og ESG.

Om dig

Du er uddannet cand.scient.pol, cand. polit., cand. oecon. eller lignende. Vi forestiller os, at du er nyuddannet, gerne med relevant erfaring fra et tidligere studiejob, eller at du har erfaring med lignende opgaver fra en tidligere stilling. Du har stærke analytiske evner og er dygtig til at arbejde med data og dataanalyse. Derudover interesserer du dig for ESG og bæredygtighed, herunder klima- og miljøspørgsmål.

Erfaring med bæredygtighed, ESG-området og ESG-data er en fordel, men ikke en forudsætning. Det vil desuden være en fordel, hvis du har erfaring med og forståelse for at arbejde med internationale organisationer.

Som person sætter vi pris på, at du er god til at samarbejde, og at du er opsøgende både internt i organisationen og eksternt. Du er detaljeorienteret, har drive og kan arbejde selvstændigt og struktureret.

Gode udviklingsmuligheder og høje krav

Hos PensionDanmark får du WorkLife-balance med fleksibilitet og frihed under ansvar, fokus på løbende uddannelse efter ønske og behov og medindflydelse i hverdagen.

Du bliver en del af en professionel og moderne arbejdsplads med en uformel omgangstone. PensionDanmark har en hurtig og effektiv beslutningsproces, som gør, at der ikke er langt fra idé til handling. PensionDanmark tror på, at de bedste resultater opnås ved gensidig tillid og samarbejde via en fælles teambaseret indsats.

PensionDanmark tilbyder dig et job med rigtig gode udviklingsmuligheder og en konkurrencedygtig lønpakke, som matcher dine kvalifikationer. Du kan læse mere om PensionDanmark på pensiondanmark.com.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Corporate Sustainability, Emilie Juel-Helwig, ejc@pension.dk og tlf. 3385 6057.

Ansøgning – Sådan gør du

Er du interesseret, så send din ansøgning og dit CV til os snarest muligt og senest den 10. september 2019 ved at benytte dette link. Vi behandler ansøgningerne løbende.

Vi opfordrer alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen.

PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for 734.000 medlemmer beskæftiget i 23.600 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. Præmieindtægterne udgjorde 14,2 mia. kr. i 2018. Balancen er på 250 mia. kr.