Virksomheder tilsluttet SBTi er femdoblet på tre år – i fremtiden bliver de planetære grænser målepunktet

Kommentar. Af Claus Klitholm, afdelingschef for ESG Advisory i WSP Danmark

Science Based Targets Initiative (SBTi) blev igangsat i 2015 på bagkant af Paris-aftalen med en ambition om at skabe en standard i forhold til virksomheders arbejde med at sætte troværdige og forpligtigende mål for deres reduktion af drivhusgasser.

SBTi har siden etableret sig som det mest anerkendte certificeringssystem, hvor virksomheder gennem en ekstern validering og auditering kan få certificeret mål og resultater, baseret på hvad seneste forskning viser vil være nødvendigt for at kunne indfri Paris-aftalens mål om drivhusgasser.

Selve processen i forhold til SBTi certificering består i, at man indledningsvist forpligtiger sig til at opsætte mål, og derefter gennemføres et omfattende analyse- og beregningsarbejde der afsluttes med konkretisering af de ønskede mål. Efter grundig ekstern validering og review kan virksomhedens ambitioner godkendes, og derefter offentliggøres og kommunikeres.

Læs også: Disclosure-regler savner modenhed og fælles sprog

Den enkelte virksomhed kan selv afgøre, hvor ambitiøse de vil være med deres målsætning, og især i Scope 3 kan det føre til meget forskellige resultater. For eksempel om man vælger at inkludere hele værdikæden eller kun dele af dem, samt hvilke reduktioner man kan opnå indenfor en given tidshorisont. Her sætter SBTi ikke konkrete krav, kun at selve beregningerne og analyserne er videns- og faktabaserede.

Efter svær start er der fart på SBTi
SBTi har haft en langsom udvikling siden 2015, og først omkring fire-fem år senere begyndte det at tage fart. Ved udgangen af 2020 var der under 20 større danske virksomheder der anvendte SBTi, men ved udgangen af 2022 er tallet steget til tæt på 100. Det er udvikling der tidsmæssigt kan kobles til eksempelvis implementeringen af SDG og de første udviklinger omkring non-financial reporting, så i det perspektiv giver det god mening.

Udviklingen er også meget lig den som vi ser i lande som vi typisk sammenligner os med, og når vi kigger på brancher, er det hovedsageligt virksomheder indenfor industri, bygge/anlæg samt handel, der har taget SBTi til sig. Det er altså virksomheder, der historisk har et højt energi- og brændstofforbrug, og hvor det umiddelbart ligger stor væsentlighed i at arbejde med CO2-reduktioner i Scope 1 og 2.

Så efter en svær start er flere og flere af de større virksomheder begyndt at arbejde med SBTi, og det begynder at blive stadigt mere relevant også for mindre virksomheder, også fordi de store virksomheder tvinges til at kigge på forsyningskæder for at få Scope 3 med i deres målsætninger.

Stort fokus på klima, men hvad med resten af bæredygtigheden?

I tråd med Paris-aftalen har det fra start været ambitionen for SBTi at fokusere på udledning af drivhusgasser, og så afgrænse sig fra andre problemstillinger omkring bæredygtighed.

Men med stadigt større udbredelse af SDG’s og senest med udviklingen omkring CSRD, har det været naturligt for SBTi at udforske muligheden for at anvende samme tænkning på andre områder.

Resultatet er så at der nu foreligger et udkast til en metodik for, hvordan man kan blive certificeret på ”nature”, enten som en selvstændig øvelse eller i kombination med ”climate”.

SBTi er derfor fortsat under udvikling og forbedringer, og der er al mulig god grund til at antage at antallet af virksomheder, der bliver certificeret fortsat vil stige og det vil ske med stor hast, samtidig med at stadigt flere udfordringer ved bæredygtighed vil kunne blive adresseret.

Min vurdering er, at vi langsomt vil se de største spillere i markedet bevæge sig fra kun at fokusere på CO2, til at inkludere strategiske mål for natur og biodiversitet. Alt sammen skal det være vejen mod at indrette sin virksomhed til at styre efter Planetary Boundaries, når man skal vurdere, hvorvidt man har en bæredygtig forretning.

Dermed flytter man fokus fra kun at handle om enkelte parametre til at omfavne videnskabeligt definerede grænser for, hvad vores planet kan holde til.

SBTi vs. CSRD – kan det kombineres, eller skal man vælge?

På virksomheders ledelsesmøder bliver der brugt meget tid på af afklare hvilke krav man i fremtiden vil være pligtig til at opfylde, hvilke forretningsmæssige fordele der kunne være at ved at opnå en frivillig certificering, og i hvilket omfang det kan give en værdi at forfølge både lovpligtige krav og frivillige certificeringer samtidigt.

Eksempelvis kan en virksomhed afklare, at man på grund af børsnotering, økonomisk formåen eller typen af sin virksomhed vil være pligtig til at lave årsrapportering i henhold til CSRD direktivet, men samtidig kan man af hensyn til finansieringsbehov se en fordel ved at lave en EU Taxonomy vurdering og analyse. Dertil kommer så at man kunne vurdere at det ville give mening allerede nu at iværksætte en certificering efter for eksempel SBTi, selvom måske på et senere tidspunkt ville skulle opfylde CSRD og måske også senere kunne få gavn af en EU Taxonomy rating.

Læs også: De nøgne damer ryger ud, og diversiteten bliver lukket ind

Alle disse overvejelser tager naturligt nok udgangspunkt i, hvad det er for en virksomhed der er tale om, hvilket udgangspunkt man har og hvordan man ønsker at udvikle virksomheden. Men pointen er, at der sagtens kan eksistere en situation hvor en virksomhed ønsker at gøre flere dele, og måske endda samtidigt og med integration.

I mange tilfælde vil det ikke komme på tale at skulle vælge enten/eller, men sandsynligvis nærmere en kombination af både/og i forhold til lovpligtige og frivillige ordninger. Men det hele bunder i en grundig analyse af forretningsmodel og strategi, der skal gennemføres grundigt og med omhu for at kunne tage de rigtige beslutninger.