Aldrig har bæredygtighed haft et større fokus. COVID-19 har tvunget alle til at tænke bæredygtige tanker og handlinger. Det nævnte jeg også i min tidligere klumme: Her er de 10 business benchmarks for SDG Ambition.
På FN’s ’The Leadership Summit‘ d. 15. og 16. juni 2020 var der flere end 20.000 registrerede deltagere fra 180 lande, som deltog i det virtuelle event, hvor man blandt andet diskuterede samfundsudfordringer og bæredygtige fremtidsløsninger.
Den tyske kansler Angel Merkel og præsidenter fra Botswana, Costa Rica, Colombia og Etiopien deltog sammen med mange andre FN generalsekretærer, administrerende direktører og FN-chefer på FN’s topmøde og 20-års jubilæum. Herunder inspirerede flere talere den private sektor til at tage ansvar overfor tre globale kriser – sundhed, ulighed og klimaforandringer.
Eventen gav ledere fra erhvervslivet, civilsamfundet, regeringer og FN en platform, hvor alle blev udfordret til at reflektere over vigtigheden af at samarbejde og øge ambitionerne for at nå SDG’erne (verdensmålene) i 2030.
Eventen er FN’s største digitale event nogensinde.
Til trods for at vi lever i en tidsalder, der for første gang er moden til at imødekomme klodens udfordringer, så konstaterer en rapport, der blev udgivet på FN-topmødet, at kun fire procent af virksomhederne faktisk stiller krav til bæredygtige tankegange, når de ansætter personale til ledende stillinger og bestyrelser.
Det betyder altså, at virksomheder er gode til at integrere bæredygtighed i beskrivelserne af virksomheden, men at de kommer til kort, når det handler om at ansætte ledere, der kan eksekvere de bæredygtige målsætninger og mønstre.
Men det kan også føles som en stor mundfuld at starte på en bæredygtig rejse – for hvor starter man, og hvordan inkorporerer man SDG’erne i strategierne og forretningsmodellerne? Herunder vil vi give nogle redskaber til at indarbejde nogle mere bæredygtige koncepter.
Bæredygtigt lederskab
Samme rapport fokuserede ydermere på fremtidens lederskab. I 2020 kan det ikke være sandt, at det kun er fire procent af virksomhederne, der stiller krav til bæredygtig tænkning, når de ansætter ledere.
Men hvad er vigtigt i den forbindelse, og hvilke egenskaber skal fremtidens leder have?
Dygtige bæredygtige ledere har ofte en stærk personlig motivation og et formål. De kombinerer et bæredygtigt tankesæt med et differentieret sæt af muligheder, der gør det muligt at drive transformation indenfor og udover deres egne fire vægge.
Bæredygtige lederes tankegang er en formålsdreven tro på, at forretning ikke er en kommerciel aktivitet, der kan skilles fra den bredere samfundsmæssige og miljømæssige kontekst. Bæredygtighed skal tilpasses og indarbejdes i virksomhedens kerneværdier og overbevisninger.
Derfor er det også essentielt at notere, at det er topledelsen, der oftest er dem, der skal levendegøre en bæredygtig virksomhedsstrategi, mens de resterende medarbejdere skal arbejde ud fra samme tankesæt. For det er ikke nok, at man som virksomhed proklamerer, at man er bæredygtig, man skal også sikre, at alle ens forretningsprocesser og operationer rent faktisk efterlever de høje standarder.
Rapporten præsenterer en ny model, hvordan en bæredygtig leder besidder fire kritiske ledelsesegenskaber, der er drevet af deres bæredygtige tankegang:
- Multilevel Systems Thinking
- Stakeholder Inclusion
- Disruptive Innovation
- Long-Term Activation
I en cirkel er disse fire egenskaber forbundet, hvorfor de alle er afgørende for at have et bæredygtigt tankesæt.
Tid til handling og ti business benchmarks
Selvom der er sket store fremskridt i bæredygtighedsøjemed, er forretningsmålsætningerne og virkningerne heraf ikke ambitiøse nok. Endnu en rapport fra FN’s topmøde afslører, at kun 39 procent af de adspurgte virksomheder mener, at de har mål, der er tilstrækkelig ambitiøse for at opfylde SDG’erne inden 2030.
Færre end en tredjedel anser deres industri for at bevæge sig hurtigt nok i forhold til at kunne efterleve SDG’erne. Mens 84 procent af de adspurgte virksomheder griber ind over for SDG’erne, er det kun 46 procent, der integrerer dem i deres kerneforretninger, og kun 37 procent etablerer konkrete forretningsmodeller, der bidrager til SDG’erne.
Med kun ti år tilbage til at opfylde verdensmålene er erhvervslivet nødt til at fremskynde ambitionerne. Det er netop derfor, at SDG Ambition er dannet – for at hjælpe virksomheder til at forandre måden, hvorpå de driver deres forretning.
I min seneste klumme introducerede jeg SDG Ambitions 10 business benchmarks. Se de 10 business benchmarks her. Disse er hjælperedskaber til, at virksomheder kan indarbejde bæredygtighed i forretningskernen og -strategien.
De ti business benchmarks går på tværs af industrier, og det er altid industrien, der afgør, hvilken business benchmark, man skal efterleve og inkorporere. Hvis man kigger indenfor mad- eller byggebranchen, er det nogle industrier, der har brug for at få en bæredygtigt kickstart i forhold til produkter og services, operationer og værdikæder.
Det er derfor, at virksomheders topledelser bliver nødt til at handle nu. Virksomheder skal redefineres og forenes i en mere modstandsdygtig og bæredygtig verden.
Senere på året vil der ydermere udkomme en integrationsguide, der indeholder et framework, hvori man kan måle og efterse resultaterne af det eller de business benchmark, man har integreret i sin forretningsstrategi. Guiden vil også fokusere på de underliggende forretningsprocesser og underliggende teknologier, hvori der opsamles data for at kunne måle de forskellige business benchmarks effekt.
Accelerationen i bæredygtige forretninger er allerede startet. SDG Ambition business benchmark om Science-based emissions reduction in line with a 1.5°C pathway har 237 virksomheder allerede signet op til. Ligeledes er vi begyndt at se, at virksomheder ændre deres adfærd i den måde de driver deres forretning på.
Samme tendens ser vi hos os selv som privatpersoner, hvor vi er blevet meget mere bevidste omkring bæredygtighed. Men det er dog væsentligt at pointere, at når vi starter vores bæredygtighedsrejse, at vi så fortsat kombinerer vigtigheden af innovation, effektivisering, regler som eksempelvis GDPR, når vi implementerer bæredygtige løsninger.
I den forbindelse vil vi gerne introducere den danske virksomhed Stinto, der er en sammentrækning af ’Stay in touch’, hvor Kåre Sand er Chairman og Co-founder. Tankegangen bag Stinto-app’en er at forblive forbundet, og det er et alternativ til et fysisk visitkort – at mennesker kan forblive forbundet, uanset om en person skifter arbejdsplads, telefonnummer eller lignende. Dette er en virksomhed, der både tænker bæredygtigt, GDPR og innovation.
Stinto har et overordnet ønske om at ændre standarden for, hvordan individer og mennesker connect’er med hinanden. I 2020 accepterer vi stadig, at der hvert år produceres 8-10 milliarder trykte visitkort, hvoraf langt de fleste bliver smidt ud. Derfor har Stinto opfundet et digitalt alternativ til det traditionelle trykte visitkort.
Når man har et digitalt alternativt til noget, som i virkeligheden resulterer i papirspild, så burde alle gå med ombord. Ligesom vi som privatperson reflekterer over at sige nej tak til plastikposer, skal vi på samme vis også sige nej tak til trykte visitkort. Det er et lille, men tydeligt signal at sende, fordi alt tæller i det bæredygtige regenstykke.
