Indlægget er skrevet af Peter Andreas Sattrup, Chefkonsulent og Bæredygtighedsekspert hos Danske Arkitektvirksomheder.
Indlæg er alene udtryk for skribentens holdning.
Kaare Dybvad har 9. december lanceret regeringens nye udspil til en national strategi for bæredygtigt byggeri. Udspillet har 5 overordnede indsatsområder:
- Mere klimavenligt byggeri og anlæg
- Holdbare bygninger af høj kvalitet
- Ressourceeffektivt byggeri
- Energieffektive og sunde bygninger
- Digitalt understøttet byggeri
Det er meget positivt, at regeringen kommer med en samlet strategi for bæredygtigt byggeri, som anlægger et holistisk blik på, at der er mange udfordringer, der skal løses samtidigt. Men, jeg jubler ikke bare over udspillet: Der mangler ambitiøse klimamål og mere fokus på de eksisterende bygninger som vejen til at nå 70% reduktionsmålet i 2030.
Det er vigtigt at anerkende, at vi skal bygge med langsigtet kvalitet og social værdi for øje, samtidigt med at vi bygger langt mere ressourcebevidst og bringer klimaaftrykket markant ned. Så kan vi på sigt blive klimaneutrale – ja endda bidrage positivt til at modgå klimaforandringerne på længere sigt. Så den bredspektrede tilgang er nødvendig, og det er en afgørende kvalitet ved strategien.
Jeg kvitterer også for, at regeringen fortsat satser på at styrke de digitale værktøjer LCAbyg og LCCbyg og få dem bedre integreret i byggeriets processer, ikke mindst de BIM modeller arkitekter arbejder med. Får vi sat strøm til datagrundlaget, kan vi træffe langt bedre kvalificerede beslutninger på flere vigtige parametre. Og bæredygtigt byggeri bliver samtidigt billigere.
Vandkunsten viste allerede i 2015 – i et Nordisk innovationsprojekt, jeg i sin tid satte i gang på DTU – at man kunne lave en LCA overslagsberegning på 5 minutter fremfor at bruge flere dage på det, hvis man automatiserer sit digitale workflow. Så vi ved, at målrettet digitalisering og forbedret datagrundlag, både kan gøre byggeriet mere klimaeffektivt og forøge produktiviteten markant.
Men, med udspillet udskyder regeringen bindende klimamål til 1. januar 2027, dvs kun tre år inden klimamålet skal nås. Og det kan få store negative konsekvenser – også for byggeriet. Det er nemlig nu, at investeringerne i ny teknologi og bedre løsninger skal foretages, og meldes der ikke en klar prioritering med stigende krav for fx 2023, 2025 og 2030, risikerer vi at investeringerne bliver udskudt.
En enig byggebranche foreslog bindende klimamål fra 2021. Udskydes de til 2027 risikerer vi at komme hele seks år bagud i den grønne omstilling. Det er skidt for klimaet, men også rigtig skidt for innovationen og efterspørgslen på de løsninger, mange virksomheder lever af at eksportere. Kan det virkelig være rigtigt at Danmark først indfører klimakrav syv år efter Frankrig? Det er ikke i den danske byggebranches interesse, at lade sig glide ned bagest i feltet.
Det var til gengæld rigtigt godt, at regeringen satte blus på renovering af almene boliger, som et af virkemidlerne til at holde gang i økonomien og afbøde følgerne af corona pandemien. Strategien for bæredygtigt byggeri indeholder også tiltag for renovering blandt indsatsområderne, men det kan med fordel udbygges, for den allerstørste udfordring er at få sat renoveringstakten i vejret for alle typer byggerier. Det er langt den billigste og mest effektive vej til at reducere Danmarks klimaaftryk, viste Klimarådet allerede i 2017.
Regeringens udspil til national strategi for byggeriet har således et godt blik for, at der skal sættes mange tiltag i værk for at gøre byggeriet mere bæredygtigt. Og strategien vil skubbe udviklingen i den rigtigt retning, men ikke hurtigt nok. Udnytter vi ikke momentum, sakker vi bagud.
LÆS OGSÅ: Byggerigigant hyrer ny Klima- og bæredygtighedschef
Indlægget blev første gang bragt på LinkedIn og er gengivet med tilladelse fra skribenten her.
Har du noget på hjerte? Send et debatindlæg på mellem 400-800 ord til tine@sustainreport.dk.
