Indlægget er skrevet af Mathieu Carlier, som er adm. direktør og grundlægger af Everimpact, en virksomhed, der har udviklet en softwareplatform til at måle, reducere og kompensere for drivhusgasemissioner. Teknologien er blevet implementeret i 10 EU-byer og hos virksomheder indenfor energi, transport, telekommunikation og bankindustri, og er støttet af Google for Startups og med EU kommissionen som investor (Climate KiC).
“Danske selskaber har grønne visioner, men købte svindelkreditter i Rusland.”
Det var blot en af overskrifterne i Politiken, da avisen sidste år tog fat på at afdække svindel med klimakreditter. Og klimaminister Dan Jørgensen har ganske korrekt kvitteret ved at ville arbejde for, at FN opretter et troværdigt, globalt register for klimakreditter.
Det er ikke blandt virksomhederne, at den største udfordring ligger. Det er i byerne
Klimakreditter har indtil nu været mellem virksomheder. Det er imidlertid ikke blandt virksomhederne, at den største udfordring ligger. Det er i byerne, dvs. kommunerne.
For verdens byer står for 70 pct. af verdens CO2-udledning.
70 pct.
Den lader vi lige stå et øjeblik.
Og i Danmark er der som bekendt indgået en bred politisk aftale om en klimalov, som skal sikre, at Danmark når i mål med at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990.
Det betyder, at vi i Danmark nu må stille os disse naturlige spørgsmål: hvor er de danske kommuner så henne? Hvilke tanker gør de sig? Hvad kan de gøre?
Mange kommuner kender faktisk ikke deres præcise udledning af CO2. Målemetoder har manglet – men de er der nu, bl.a. ved hjælp af satellitter. Og så har finansieringen til at få målingerne foretaget manglet. Nok har man i kommuner talt om klima i mange år, men de færreste har brugt penge på at få undersøgt omfanget.
Der var anslået 42 mia. ton CO2 i reduktionspotentiale i de otte byer og ca. seks mia. kr. værdi i kulstofudligninger
I danske Herning og i London, Manchester, Porto, Santander, Malaga, Madrid og Barcelona har man lavet pilotprojekter for at få et indblik i omfanget, og hvor man kan sætte ind. Pilotprojektet gik ud på med et FN-udviklet og afprøvet målesystem at måle trafikudslippet samt skraldebilers færden i nogle udvalgte, lokale bydele. Med satellitovervågning, som blev koblet med kendte softwaredata, fandt man følgende oplysninger:
Man kunne give byadministratorerne i de otte byer CO2-data og hjælpe dem med at implementere nye løsninger for mobilitet og genbruget af affald (og kvantificere deres indvirkning på miljøet). Man kan derfor give dem data på CO2, så de kan se præcist, hvor man kan reducere, fx trafik. Det er vigtig information for byerne.
Projekterne hjalp byerne med at samarbejde direkte med borgerne omkring de sociale fordele ved at reducere CO2-emissioner.
At der var anslået 42 millioner ton CO2 i reduktionspotentiale i de otte byer og ca. seks mia. kr. værdi i kulstofudligninger, der kunne bruges til at finansiere implementeringen af nye løsninger til forbedring af livskvaliteten for borgerne i byerne.
Troværdige målinger skal der til
Kommunerne har nu et billede af, hvilke udfordringer man står over for. Kommunerne kan med andre ord sætte tal på dele af CO2-udledningen. Og ligesom man siger om madspildsudfordringen i verden: ”Hvad der kan måles, kan man gøre noget ved.”
Troværdige målinger skal der til, og med den hastighed, som klimaet forværres med i disse år, kan byerne ikke vente meget længere med at få et så præcist billede som muligt. Flere kommuner har også estimeret og opgjort tallet for deres kommune.
Jeg vurderer ud fra mit arbejde i FN i ti år med bl.a. med strategiske klimaindkøb og sidenhen klimaopgaver i privat regi, at mange kommuners egne opfattelser af CO2-udledning faktisk ligger under det reelle tal.
Klimadebatten og klimaindsatsen har fået et – midlertidigt – tilbageslag af Corona, som har taget al opmærksomhed. Det er forståeligt for så vidt, at dén udfordring SKULLE der tages hånd om her og nu.
Jeg anbefaler en national handlingsplan, som tager et særligt sigte på byerne
MEN: sådan er det også med klimaet. Hvis man tvivler, så se på satellitbilleder over forureningen før og under Corona. De talte deres helt eget sprog.
Det er ganske enkelt lige nu, at der skal handles – for lande, men så sandelig også for kommuner. Faktisk står kommunerne med en meget stor del af klimaløsningen – og mulighederne for at løse dem.
Danmark har fået verdens mest ambitiøse klimalov. Nu skal kommunerne følge op, så vi kan vise verden, hvordan man tackler udfordringen.
Der kommer inden for en rum tid en skat på kuldioxid. Hvorfor vente på den? Hvorfor ikke allerede gå i gang nu med CO2-reduktionerne i de danske kommuner, så vi kan få sat fart i de danske CO2-reduktioner?
Jeg anbefaler en national handlingsplan, som tager et særligt sigte på byerne, hvor man skal i gang nu. Det handler selvfølgelig i den grad om bygninger, der skal energirenoveres. Det handler også om at reducere emissionerne fra biler ved at implementere de seneste fremskridt inden for mobilitet. Det drejer sig bl.a. om el-biler, delebiler, samkørsel, omlægning af trafik (omdirigering af trafik, nye ruter og bedre parkeringsløsninger).
Så Danmark som foregangsland inden for klima? Lad os ikke vente på skatterne og instrumenterne. Lad os bruge teknologien og få taget fat.
Nu.
