Hvor skal den grønne omstilling bo?

Indlægget er skrevet af Kristine van het Erve Grunnet, branchechef for vedvarende energi, Dansk Energi. 

Vi har brug for vindmøller på havet og på land – og vi har brug for solcelleparker. Ikke bare én eller to. Vi har brug for rigtig, rigtig mange. Danmark har vedtaget verdens mest ambitiøse klimalov, der siger, at vi skal reducere vores CO2-udledninger med 70 procent i 2030 set i forhold til 1990. Det er om under ti år. Så vi har megatravlt.

Vi er enige om, at vi skal nå målet. Men når det kommer til, hvor vindmøller og solceller må stå, går det pludselig trægt. Anlæggene må ikke kunne ses fra nogens baghave. Og der skal selvfølgelig tages hensyn til natur og biodiversitet.

Derfor kan det ofte være svært at finde det helt rigtige sted at opsætte vedvarende energi-anlæg. Men det mente hovedstadens store forsyningsselskab, HOFOR, de havde:

Selskabet ejer en gammel, forurenet industrigrund ved Valbyparken i København. Den er indhegnet, og offentligheden har ingen adgang. Nærmeste nabo er HOFOR’s rensningsanlæg. Man finder næppe mere egnet anvendelse for dén grund end produktion af vedvarende energi til gavn for den grønne omstilling.

Alligevel er Danmarks Naturfredningsforening i København, iflg artikel i Berlingske den 13. april, hastet til grunden, har plantet et flag og råbt ”Natur! Ingen adgang for solceller”. Foreningen mener, grunden rummer ”unik natur” og ønsker, at offentligheden får adgang til området.

Nu tror jeg næppe grunden er oplagt til en søndagsudflugt – forurenet jord og rensningsanlæg har aldrig været tilløbsstykker for offentligheden generelt. Og rapporter fra området viser, iflg. artiklen, at naturen dér ikke er unik.

Men lad mig alligevel dvæle ved argumentet. For selv hvis naturen er unik og skrøbelig i området, og arterne er sjældne – hvorfor så udelukke den vedvarende energi, der skal levere strøm til den grønne omstilling til gavn for klimaet og alle arter? Biodiversitet og solceller er ikke hinandens modsætninger. Det samme gælder for vindmøllerne både til havs og på land. Natur og vedvarende energianlæg kan leve side om side. Ofte endog til stor fordel for natur og naturlige habitater.

Nogle gange kræver samhørigheden særlige hensyn i byggeri og drift. Andre gange kræver det, at man rykker anlæggene geografisk lidt i den ene eller anden retning. Og altid kræver det grundig nabohøring og dialog med borgere og kommune. Sådan er almen praksis. Men lige nu mangler vi det bindeled, der taler både klimaets og biodiversitetens sag og ikke enten-eller. Jeg melder mig gerne.

Hvis vi mener noget med vores klimamål, skal vi turde tage diskussionen om natur kontra klima og overveje, om naturen skal trumfe klimaet hver eneste gang. Selv når naturen ikke er unik, og grunden, hvor solceller skal stilles op, er forurenet. For det er simpelthen ikke seriøst.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. 

Debatindlægget er første gang bragt på Danskenergi.dk.