Indlægget er skrevet af Helle Iversen, som er selvstændig med virksomheden Mindful at Work. Hun arbejder for at skabe Danmarks bedste arbejdspladser med mere arbejdsglæde og mindre stress via mindfulness.
”Min chef har sagt at jeg skal skrue ambitionsniveauet ned de næste tre uger. Hun siger, at jeg ikke både kan arbejde 100% og undervise en fra 0. klasse og en fra 1. klasse imens.”
Med forlængelsen af de seneste corona-restriktioner til 7. februar sidder der lige nu tusindvis af forældre derhjemme.
Før coronaen havde de fleste medarbejdere allerede et hektisk liv og ”elastikken” var strakt godt ud
Jeg skrev et indlæg om, hvordan man skaber et bæredygtigt arbejdsliv, som gik viralt på LinkedIn. Men hvorfor egentlig det? Mit gæt er, at det skyldes, at det handler om noget, som mange af os kan nikke genkendende til.
Lige nu sidder der tusindvis af forældre derhjemme og vi skal forsøge at jonglere et arbejdsliv, samtidig med at vi skal agere tålmodige hjemmeskole lærere.
Hovedet spinner rundt, vi har svært ved at koncentrere os og tiden slår overhovedet ikke til. Hvis du har siddet derhjemme og forsøgt at koncentrere dig om en arbejdsopgave og du hvert 5. minut bliver afbrudt af et et ”moaaar eller faaar kan du ikke lige hjælpe mig med…”, så ved du godt hvad jeg taler om.
Derfor har vi brug for nærværende chefer der ser, hvilken situation mange forældre står i lige nu. Før coronaen havde de fleste medarbejdere allerede et hektisk liv og ”elastikken” var strakt godt ud.
Det handler lige så meget om vores egen indre chef, som må sænke ambitionsniveauet
Nu er der kommet ekstra pres på og det er med risiko for at elastikken springer, hvis vi ikke passer på os selv og hinanden. Så vi har behov for at sætte ambitionsniveauet ned lige nu, fordi vi kan ikke nå det vi plejer. Og selvom vi har mega-travlt, så må vi ikke glemme de sunde pauser, det er nemlig dem der giver os energi til at klare os igennem.
Men det her handler ikke kun om de eksterne chefer det handler lige så meget om vores egen indre chef, som må sænke ambitionsniveauet, så vi er bæredygtige medarbejdere på den lange bane. Vi vil jo alle sammen gerne gøre det godt, men vi kan ikke magte det vi plejer. Så vi skal være gode ved os selv og så må vi godt springe over hvor gærdet er lavest.
“Min chef siger også, at når det hele bliver lidt for meget, så er det ok at bruge ‘verdens bedste babysitter'”
Så hvad er det, vi har brug for, at vores chef siger, hvad end der er tale om chefen på vores arbejdsplads eller vores egen indre chef? Mine bud lyder sådan her:
”Min chef siger også, at jeg skal tage gode pauser, fordi det kræver mentalt overskud at arbejde hjemme og passe børn. Hun har foreslået, at jeg ”tager iltmasken på” hver tirsdag kl. 12 og går til ”Mindfulness i Frokostpausen”, fordi de 15 minutter online giver ro og energi til resten af dagen.
Min chef siger også, at når det hele bliver lidt for meget, så er det ok at bruge ”verdens bedste babysitter” uden at få dårlig samvittighed. Lidt ekstra skærmtid, skader ikke. Hun synes også at jeg skal lave lidt mere hjemmebragt mad. Det smager så dejligt på tidskontoen.
Endelig siger min chef også, at jeg skal prøve at nyde tiden derhjemme sammen med mine børn, arbejdet løber ingen vegne og jeg skal jo nok komme efter det igen. Tak chef.
NB: Jeg er selvstændig, så chefen er MIG. Hvad siger din (indre) chef mon til dig i denne tid?
Under den første corona-nedlukning startede Mindful at Work et nyt gratis initiativ kaldet ”Mindfulness i Frokostpausen”. Det er 15 minutters online mindfulness hver tirsdag kl. 12.00, som ledere og medarbejdere fra hele landet deltager i. Se mere her.
LÆS OGSÅ: Sådan bevarer du optimismen som sustainability-ansvarlig
Forsiden lige nu:

CSR-prisen: Kvantespring i rapporters kvalitet – og stadig plads til forbedring
Danske virksomheder er ved at få bedre fat om deres bæredygtighedsrapportering. Udfordringerne er CO2-udledninger i leverandørkæden og distribution og data om social bæredygtighed.

ESG kan have en reel indflydelse på virksomheders vurdering og værdi
De unge, der bærer bæredygtighed: Fran Owen fra PwC har konkrete eksempler på, at en due diligence på bæredygtighed kan rykke prisen på en virksomhed.

Ørsted vil have klimaneutralt stål i 2040
25 globale koncerner arbejder sammen i Steel Zero Initiative for at gøre stålindustrien grønnere.
Seneste artikler:

Podcast: Bryd vanerne med Thomas VovemoD
Vi skal bryde vores vaner. Det er pinedød nødvendigt, for at vi kan komme i mål med den grønne omstilling. Men hvordan gør vi det, og hvorfor er det så svært? Det ved Thomas VovemoD en masse om. Lyt med her.

Grøn grundforskning styrker målrettethed og samarbejde
Danmarks Frie Forskningsfond har med grønt fokus bevilliget 300 millioner kroner til grøn grundforskning i 2021

Nu kan du søge midler til at formidle grønt iværksætteri
Erhvervsministeriet uddeler fem millioner til events, der kan udbrede kendskabet til grønt iværksætteri i Danmark.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
