Indlægget er skrevet af Steen M. Andersen, CEO, FCG Global Goals og tidligere generelsekretær for Unicef.
I januar tager vi som bekendt altid hul på et nyt år. Sjældent har det nok været ventet med større længsel og med større håb om en ny verden eller bare en såkaldt ”normal” verden uden forsamlingsforbud, rejserestriktioner, virtuelle møder m.m.
Flertallet er parate til at vælge en bæredygtig vare fremfor en traditionel vare trods en vis merpris
For mig, der arbejder med bæredygtighed og Verdensmål hver dag, er det selvfølgelig et spændende spørgsmål, om coronaen har fået så stor indflydelse på vores samfund, at alle tanker om bæredygtighed er gået fløjten.
Sidste år viste undersøgelser, at over 70% af danske forbrugere har hørt om og sympatiserer med bæredygtighed og Verdensmål, og at flertallet af dem er parate til at vælge en bæredygtig vare fremfor en traditionel vare trods en vis merpris.
Forleden modtog jeg så den årlige rapport om verdens tilstand fra analysevirksomheden Eurasia Group. Det er en velrenommeret analysevirksomhed, der for investorer og beslutningstagere i erhvervslivet leverer analyser af betydningen af risici og politik for de beslutninger, de er i gang med at skulle træffe. Og det interessant læsning! Også når vi taler bæredygtighed.
Hvad er det for en verden, vi skal arbejde i og med uden for Danmarks grænser?
For hvad er det for en verden, vi skal arbejde i og med uden for Danmarks grænser? Det er en helt anderledes verden både som følge af corona og af andre årsager.
I USA skifter Trump præsidentembedet ud med Biden (regner vi da med!). Han overtager et land, der basalt set er delt i to fløje, der ikke kan samarbejde, og et land, der ikke længere indtager en plads som en stabiliserende verdensleder.
I Tyskland stopper den mangeårige leder af ikke blot Tyskland, men på mange måder hele Europa, Angela Merkel. I Japan er den mangeårige leder, Shinzo Abe, allerede stoppet. Det er to stabiliserende politiske og indflydelsesrige ledere, der takker af.
Kina er USA’s og resten af verdens største konkurrent med sin statskapitalistiske model. Men landet omfattes med stigende mistro af resten af G20-landene. Og Rusland oplever omfangsrige økonomiske problemer og anklager Vesten for at være skyld i dem.
Med stor sandsynlighed vil vaccinerne gå til de rigeste lande
I denne verden skal vi så igen have fokus på bæredygtighed. Men det bliver vel så nemmere, når nu coronaen forsvinder? Nej, ikke sådan lige med det samme, skriver Eurasia. For som det også ofte siges om Verdensmålene, så er ingen i mål, før alle er i mål. Det kan godt vare et stykke tid.
Der er f.eks. ikke vacciner nok til alle i år. Med stor sandsynlighed vil vaccinerne gå til de rigeste lande. De fattigere lande i syd vil komme til at vente. Det betyder, at de stadig vil udgøre risikozoner, som vil være omfattet af rejserestriktioner, besøgsforbud m.m. Så selv om vi i vores del af verden forhåbentlig kan leve i relativ sikkerhed, så er vi ikke tilbage i en verden, som den var, før engang i 2022, mener Eurasia.
Det er tilmed en verden, hvor mange økonomier vil have betydelige problemer som følge af diverse coronatiltag og i nogle lande alt for sen indgriben mod virussen. Der vil være en gældsbyrde, som skal håndteres.
I den ”gamle” verden ville man have forventet, at USA ville spille en central rolle i den økonomiske genopretning. Men som nævnt er landet grundlæggende delt i to, som har meget svært ved at enes. Landet er præget af arbejdsløshed, stor gæld, store problemer med corona, og der findes efter Trump ikke længere de stærke internationale aftaler om samhandel, som kunne være grundlaget for økonomisk genopretning. Det er så heller ikke gjort bedre af Brexit.
Et mere bæredygtigt samfund kan nedsætte risikoen for nye epidemier
På verdensplan forventer Eurasia øgede uroligheder som en konsekvens af corona. Det kan begynde blandt dem, der er særligt hårdt ramt af virussen – lavindkomstgrupper, minoriteter, kvinder og ikke mindst dem, der arbejder i servicesektoren. Længslen efter normalitet kan give grobund for populistiske ledere, som lover hurtige og nemme løsninger på udfordringer, som ikke kan løses hurtigt og nemt. For som Eurasia skriver, så har coronaen skabt længerevarende symptomer for ikke alene vores sundhed, men også for økonomien.
Er det ikke lidt naivt så at tro på, at forbrugerne her i Danmark igen vil sætte bæredygtighed øverst på dagsordenen? Nej, på ingen måde. For coronaen har jo netop tydeligt illustreret, hvordan vi er totalt afhængige af resten af verden. Selv det mest effektive vildsvinehegn i Sønderjylland kan ikke holde verdens farer ude. Et mere bæredygtigt samfund kan nedsætte risikoen for nye epidemier. Det kan skabe mindre ulighed. Det kan faktisk skabe noget af den normalitet, som vi alle længes efter, men i en fornyet form.
Men det er også vigtigt, at vi ikke stikker os selv blår i øjnene. Virkningerne af corona forsvinder ikke bare i takt med vaccinationerne. Men efterspørgslen efter bæredygtighed vil være der, endda måske med fornyet styrke. Dansk erhvervsliv er langt fremme på den dagsorden – jeg vil hævde længere fremme end de lande, vi normalt sammenligner os med. Det er nu, den position skal cementeres. Forbrugerne forventer det. Det giver mulighed for en bedre bundlinie. Og verden har i den grad brug for det.
