Connect with us

Hvad søger du?

Sustain ReportSustain Report

Debat

Året hvor grøn energi blev det nye sort

2020 vil nok særligt blive husket for en ting: Corona. Men grøn energi satte rekorder.

vækstteam
Foto: iStock

Indlægget er skrevet af Liv Raahauge Frederiksen til Verdens Bedste Nyheder – et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik og kampagner om fremskridt og løsninger på verdens udfordringer.

2020 har ikke kun været et år med tilbagegang. For selv i Corona-pandemiens mørke har 2020 budt på lys – i hvert fald af den grønne slags.

Vedvarende energi slår rekorder
I 2020 slog verden alle tidligere rekorder, når det kommer til nyinstalleret el-kapacitet fra vedvarende energi. Hele 90 procent af alt el-kapacitet, som blev opført i 2020, kom nemlig fra grønne energikilder. Den tidligere rekord på 72 procent blev sat i 2019.

Skiftet til vedvarende energi skyldes især, at priserne på solceller og vindmøller er raslet ned de seneste år. Det har ikke kun gjort dem konkurrencedygtige – faktisk er teknologierne blevet de billigste indenfor elproduktion og billigere end nogen andre energikilder på markedet.

Derfor har rigtig mange lande givet den gas med vedvarende energi:

For eksempel har Tyrkiets hurtige udbygning af vedvarende energi gjort, at landet i 2020 fik 49 procent af deres elektricitet fra vedvarende energikilder. Andelen af vedvarende energi i landets elektricitetsproduktion er dermed næsten dobbelt så højt som det globale gennemsnit.

Ja selv under Trump-regeringens pro-kul-politik har der været lys at spotte: i 2019 producerede USA, for første gang nogensinde, mere elektricitet fra grøn energi end fra kul.

Kul er so last year
Den næststørste energikilde i verden er endnu kul – kun overgået af olie. Men mange af verdens lande vender sig væk fra kul som brændstof, hvilket har ført til et fald i nyopførte kulkraftværker.

Kulkraften tog mellem 2018 og 2019 det største globale fald nogensinde med et dyk på tre procent. I løbet af 2020 har corona presset kulindustrien endnu mere i knæ, hvorimod udbygningen af vedvarende energi viste sig mere modstandsdygtig.

Faldet af kulkraft skyldes både at kulpriserne er steget, i takt med CO2-kvoter er blevet dyrere, og at vedvarende energi og naturgas har været i vækst og overtaget kullets plads.

Faktisk er alle vesteuropæiske lande begyndt at vende sig væk fra kullet.

For eksempel lukkede Spanien, på én dag, syv ud af 15 kulkraftværker i 2020. Hvor spanierne fik 27 procent af deres energi fra kul i 2007 – var tallet i 2020 halvanden procent.

Storbritanniens har taget sammen vej: 40 procent af deres strøm kom 2012 fra kulkræftværker, og det var kun 2,1 procent i 2020.

Både Sverige og Østrig lukkede deres sidste kulkræftværker i 2020. Vores naboland Sverige kunne endda vinke farvel til kullet to år tidligere end planlagt.

Det er dog ikke altid grønne løsninger, som overtager kullets plads. En del kulkræftværkerne omstilles til gasfyrede værker, som ikke er en bæredygtig løsning, men stadig lidt bedre end kul.

Gaskræftværkerne kan nemlig producere den samme mængde energi som et kulkraftværk til cirka den halve mængde CO2-udledning. Samtidig er gas noget renere brændstof end kul og sender ikke de samme giftige stoffer ud i luften.

Vind og sol hitter
Forbedringerne af sol og vindenergi har sendt priserne stejlt nedad og flere lande spænende afsted mod teknologierne – som i 2020 vurderedes til at levere 9,8 af verdens elektricitet.

I de fleste lande er det nu billigere at opføre nye solceller end kul- og gaskraftværker – ja faktisk er solenergi i industriel størrelse den billigste form for strøm i historien. Og der er heldigvis rigeligt med sol at tage af. Ifølge Verdensbanken overgår de fleste landes potentiale for solenergi nemlig deres nuværende strømforbrug.

’Down-under’ har man også set en fidus i både sol og vind, hvor australierne i stor stil har trodset regeringens pro-kul-politik i løbet af 2020. I Sydney indførte man blandt andet, at Opera huset, byens 23.000 gadelamper og alt andet offentligt strøm skal komme fra sol og vindenergi, og alene i år 2020 har australierne dagligt installeret solceller på 1000 huse.

Klimamål er moderne, men trenden bør være ’build back better’
Verdens vigtigste brændstof er endnu olie, som udgør en tredjedel af klodens samlede energiforbrug i 2019. Vedvarende energi, inklusive vandkraft og atomkraft dækker kun 15 procent af vores globale energiforbrug.

Så selvom vindmøllernes susen og solcellernes skinnende paneler har bragt lys i mørket og grøn fremgang i 2020, er der stadig lang vej igen, hvis vi skal i mål. Heldigvis satte mange lande mere ambitiøse klimamål i 2020, som bringer håb om, at det kan lykkedes.

For eksempel slog EU-politikere hovederne sammen og ændrede målet om at reducere drivhusgasserne til 55 procent inden 2030.

Ungarn udvidede deres oprindelige plan om en 40 procents-reduktion inden 2030 til at blive CO2-neutrale i 2050.

Verdens største CO2–udleder, Kina, smed for alvor deres klimamål på banen: de vil være CO2-neutrale inden 2060.

Og den amerikanske stat Virginia valgte at slutte sig til Californien, Hawaii, Maine, Nevada, New Mexico, New York og Washington, som trodsede Trumps klimabenægtelse, med et mål om at køre 100 procent på grøn energi inden 2050.

Men hvis vi skal nå alle de nye flotte mål, skal arbejdshandskerne trækkes på:

De vedvarende teknologier skaber elektricitet. Men mange af verdens kilder til CO2-udledning er ikke elektrificereret, som for eksempel den globale transport sektor, der står for en fjerdedel af drivhusgasserne.

Den helt store nød, som skal knækkes, er at komme i mål med de teknologier, som kan sørge for en nedbringelse af co2-niveauet. Og der skal politisk engagement, handling og en enorm mængde penge til.

FN og generalsekretær António Guterres har kaldt coronakrisen et ’window of opportunity’, hvor verdens lande kan skifte fra grå til grøn økonomi. Her er håbet, at de enorme summer penge, som genopretningen efter Corona kræver, har fokus på ’build back better’ ved grønne initiativer.

Indlægget er oprindelig bragt på Verdensbedstenyheder.dk og gengivet med tilladelse. 

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Aarhus Universitet åbner et center for plastikforskning

Verdenshavene fyldes med plastik, og det globale samfund kan ikke følge med produktionen og nedbryde den store mængde, der produceres hvert år. Det vil Aarhus Universitet og professor Daniel Otzen nu gøre noget ved.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.