Connect with us

Hvad søger du?

Sustain ReportSustain Report

Andre skriver

Flere danskere vil sænke kødforbruget

Andelen af danskere, som mener, at det samlede kødforbrug i Danmark bør reduceres, er steget kraftigt fra 2020 til 2021.

Det viser undersøgelsen “Danskernes kødforbrug og holdninger til kød og plantebaserede fødevarer”, som Coop og Dansk Vegetarisk Forening netop har offentliggjort.

Det skriver Dansk Vegetarisk Forening i en pressemeddelelse.

Hele 49 procent af de adspurgte svarer i dette års undersøgelse ja til spørgsmålet “Mener du, at det samlede kødforbrug i Danmark bør reduceres?”, hvilket er en stigning på over 10 procentpoint i forhold til sidste år. Og samtidig er andelen, der mener, at vores kødforbrug ikke skal ned, faldet til 28 procent i år mod 36 procent sidste år.

Det er primært de unge, som mener, at kostvanerne bør lægges om, så kødet kommer til at fylde mindre, viser tallene fra Coop Analyse.

Undersøgelsen viser samtidig, at rekordmange danskere – 63,2 procent – har et ønske om selv at spise mindre kød. Antallet af personer, som “slet ikke” ønsker at skære ned på kødet er desuden rekordlavt på blot 30,9 procent. Også her er de unge mest villige til at skabe forandring: Blandt de 18-34-årige svarer hele 75,3 procent, at de gerne vil spise mindre kød.

Dansk Vegetarisk Forenings generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl mener, at tallene viser, at der nu er kommet skub i den positive udvikling blandt danskerne.

– Der er tale om en reel holdningsændring. Vi kan se, at flere og flere anfører, at de enten i høj grad eller i nogen grad gerne vil nedbringe deres kødforbrug. Tallene viser, at der er stor opbakning i befolkningen til at foretage den nødvendige omstilling til en mere plantebaseret kost, både i samfundet og for den enkelte, siger han.

I de foregående tre år har det ellers været sundhed, som har været den primære årsag, men i år er klimaet altså blevet den vigtigste faktor. Igen er det særligt blandt de unge, at klimaet påvirker madvanerne.

– Det er interessant at se, hvordan vores forbrug år for år bevæger sig gradvist i en mere grøn retning. Det er specielt de unge, der er frontløbere på den dagsorden, og de unge er som bekendt morgendagens forbrugere, så for mig at se, er retningen tydelig. Vi kommer til at spise mere plantebaseret mad de kommende år, siger kommunikations- og analysechef hos Coop Lars Aarup om undersøgelsen.

Fra Dansk Vegetarisk Forening lyder vurderingen, at budskabet om en reel grøn omstilling nu lader til at være slået igennem i befolkningen.

– At vi går over til en mere plantebaseret kost er godt for både for klima, miljø, dyrevelfærd og folkesundhed. I DVF har vi længe sat fokus på, at det er lækkert og sundt at spise plantebaseret, og det lader heldigvis til, at en voksende gruppe af danskerne har taget det budskab til sig. Vi håber, at politikerne lytter og sætter nogle rammer, der gør det nemmere for borgerne at spise plantebaseret. For eksempel ved at tilbyde et grønt alternativ til kødet i alle offentlige kantiner, siger Rune-Christoffer Dragsdahl.

Forsiden lige nu:

IKEA vælger side i amerikansk abortstrid

Den svenske møbelkoncern er klar til at betale for kvindelige medarbejderes abortrejser til andre stater. Ikea opfatter adgangen til sundhed – herunder abort – som afgørende for ligestilling mellem kønnene.

Seneste artikler:

Connie Hedegaard med i priskomite

Den tidligere EU-kommissær slutter sig til navne som Kristian Jensen, Torben Möger Pedersen og Le Gammeltoft.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.